Dansk dagligvarerhandler tester togtransporter fra Spanien
Mandag 24. august 2020 kl: 10:11
Af: RedaktionenCoop, der med forretningerne Kvickly, Brugserne, Irma og Fakta, står for en stor del af omsætningen af dagligvarer i Danmark, vil transportere udvalgt frugt og grønt fra Spanien med tog i stedet for lastbiler. Det sker i en test, hvor der er udsigt til en væsentlig klimabesparelse i sigte
Nye beregninger fra Coop’s klimaafdeling viser, at CO2 udledningen fra transport fra marker i Spanien kan reduceres med 65 procent ved at ændre transportform.
- Klimamæssigt bør vi grundlæggende spise mest muligt frugt og grønt, som er dyrket under åben himmel, der hvor det er sæson til det, hvilket det ofte er i Spanien. Det bedste, vi kan gøre, er derfor at forholde os til transporten af disse vare. Hvis vi skifter transport fra lastbil til tog, viser beregninger at vi kan reducere klimabelastningen fra transporten med op til 65 procent. Den test går vi nu i gang med samtidig med, at vi undersøger, hvordan det vil influere på leverancekvaliteten og vores forretning, siger klimachef i Coop, Peter Svendsen.
Testen af togtransport af udvalgte varer omfatter i første omgang druer, der lander i butikkerne i uge 35.
For at gøre det klimavenlige valg tydeligt for forbrugeren vil disse druer bære et klistermærke med teksten: ”Jeg har taget toget - for klimaets skyld”.
En eventuel meromkostning til togtransporten skal finansieres af Coops Klimapulje, hvor der årligt er afsat et større million-beløb til at træffe nye og mere klimavenlige valg til sikring af et mere klimavenligt sortiment. Således vil druerne transporteret på tog ikke blive dyrere for forbrugeren.
Toget, der benyttes går under navnet CoolRail og er specifikt designet til at fragte friskt producerede råvarer klimavenligt fra syd- til Nordeuropa.
I testen transporteres druerne på tog fra Spanien til Köln i Tyskland. Såfremt testen er en succes forventes udvalget af tog-varer at blive betragteligt større til næste år ligesom endestationen forventes at blive i Danmark.
Testen med transport af udvalgte varer fra Spanien er en del af Coops klimastrategi og bidrager til målsætningen om at reducere klimabelastningen, relateret til varesalget, med 1.000.000 tons i 2030.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer
- To tre-akslede gardintrailer skal trækkes med fragtmand i Vestjylland
- Kurervirksomhed i Esbjerg bliver en del af en stor transport- og logistik-koncern
- Den tyske regering vil støtte selvkørende køretøjer med 14 millioner euro
- Transport- og speditionsvirksomhed i Kolding køber vognmandsforretning i Ribe
- Litauisk transportkoncern flytter transportoperationer tættere på chauffører
- Ladeoperatør med fokus på tunge køretøjer har meldt sig ind i interesseorganisation
- Fire-akslet korntip-trailer kom til Ringsted
- Godstyv satte GPS-enheder på lastvognstog
- Varebil med bånd til lastbiler fylder 10 år
- Politiet fandt paller i en polsk varebil
- Chauffør i varebil talte i telefon - og havde en motorcykelbetjent bagefter
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




