Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
MANDEFORSKER OM BILFERIEN:

Derfor sidder manden bag rattet

Torsdag 2. juli 2020 kl: 09:55
Af: Redaktionen

Ny undersøgelse viser, at det er manden, som står for bilen før og under bilferien. - Mænd kører og har ansvaret for bilen, fordi det giver maskulin prestige, siger mandeforsker ved RUC, Kenneth Reinicke. Den nye undersøgelse, som bilsynsvirksomheden Applus Bilsyn står bag, er foretaget blandt 1.805 bilejere

Undersøgelsen peger blandt andet på:
  • at det manden, som kontrollerer bilen, rengør den og eventuelt tager den på værksted før afgang. 
  • at det er manden, som sætter sig ind i udenlandske trafikregler
  • at det er manden, som samler de lovpligtige papirer og sikkerhedsudstyr, som skal med på rejsen
  • at det er manden, som i tilfælde af motorproblemer eller trafikuheld, kontakter det lokale værksted eller de lokale myndigheder

Det er maskulint at sidde bag rattet
- Selvom begge voksne har kørekort, så kører manden jo altid bilen. Det er en nedgroet kønsrolle, der ligger naturligt til os. Mænd føler sig mest maskuline bag rattet. Det gælder selv de mest ligestillingsbevidste mænd. Bilen er et maskulint ansvar og prestigeområde at have indsigt i. Den er en mandlig bastion og identitetsmarkør. Sådan er det bare, siger Kenneth Reinicke.


Ifølge undersøgelsen er kvinder mest aktive i forbindelse med kør selv-ferie, når det handler om at bestille hotel og overnatning. Hver tredje svarer, at det er kvinden, som booker overnatning, hvilket er lidt flere end mændene. Dog løser flest - 40 procent - denne del i fællesskab. 


Mindst interesse blandt kvinder vækker ’kontrol af bilen før afgang’. 15 procent af de adspurgte svarer, at der er kvinden, der kryber i gør det selv-tøjet her.


Det løser vi i fællesskab
Fastlæggelse af rejsebudget og sightseeing undervejs er de to områder, hvor flest mænd og kvinder løser opgaven i fællesskab. Mere end hver anden løser disse ting sammen med deres partner.


- Uden at skulle lyde for dogmatisk har kvinder en større interesse for de lidt bredere ting målrettet hele familien, måske lidt på linje med indretning af boligen. Økonomi og sightseeing sætter rammerne for familiens ferie og forklarer, hvorfor de deltager i disse ting, lyder det fra Kenneth Reinicke.


Manden tager affære i udlandet
Knap 60 procent svarer, at det er manden, som kontakter det lokale værksted i udlandet, hvis der opstår motorproblemer. 


- Det er ret naturligt, fordi manden typisk vil have et bedre kendskab til bilen. Men samtidig er det også maskulint og derfor oplagt, at det er manden, som her galant redder kastanjerne ud af ilden, mener Kenneth Reinicke.


Tendenser: Hvem har ansvaret på bilferien?
  • Kontrol af bilen før afgang: Manden 69 procent
  • Sightseeing: Manden og kvinden er fælles 59 procent
  • Kontakt til værksted i udlandet: Manden 57 procent
  • Økonomi og penge: Manden og kvinden er fælles 53 procent
  • Lovpligtige sikkerhedsting og papirer: Manden 49 procent
  • Trafikregler i udlandet: Manden 46 procent 
  • Kort og navigering: Manden 43 procent
  • Pakning af bilen: Manden og kvinden er fælles 42 procent
  • Bestilling af hotel og overnatning: Manden og kvinden sammen 40 procent
Kilde: Applus Bilsyn




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst