Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VOGNMANDSFORMAND:

Overenskomsten blev til i én virkelighed, men skal gælde i en anden

Søndag 17. maj 2020 kl: 12:46
Share  


Af: Redaktionen

- Ingen havde forudset, at vi kun ti dage efter, at arbejdsmarkedet havde opnået enighed om en fornyelse af transportoverenskomsten, skulle opleve, at det meste af samfundet måtte lukke ned. Sådan lød det fra formand for DTL's arbejdsgiverforening Martin Danielsen, da han aflagde sin årsberetning i en form, som corona-situationen havde fremkaldt - virtuelt via nettet med fysisk udgangspunkt i DTL’s hovedsæde på Grønningen i København

- Hvis arbejdsmarkedets parter inden overenskomstforhandlingerne havde haft viden om den kommende situation, ville fornyelsen på hele DA’s område givetvis være forløbet anderledes, sagde Martin Danielsen som et svar på det altoverskyggende spørgsmål fra medlemmerne: - Kan vi ikke gøre aftalen om igen?


En aftale skal overholdes
I den aktuelle corona-situation ligger det nærliggende at tænke, at forudsætningerne for de indgåede forlig - og dermed også for aftalen med 3F om fornyelsen af overenskomsten - er bristede. Men Martin Danielsen, at sådan spiller klaveret ikke i juraens verden.


- Vi har - i lighed med de øvrige arbejdsgiverorganisationer - indgået en aftale uden andet forbehold end DA’s godkendelse. Og den fik vi som sædvanlig med det samme. Vi sætter ikke som betingelse for vores forlig, at de indgås under forudsætning af uændrede forhold, og det samme gælder den modsatte vej. Når vi først har indgået en aftale, så skal den overholdes. Uanset om det senere går godt eller skidt i forhold til parternes forventning ved aftalens indgåelse. Det er den danske model i en nøddeskal, sagde Martin Danielsen.


Som en af fordelene ved den nye overenskomst nævnte Martin Danielsen, at den særlige opsparing eksempelvis er blevet ændret, så der nu er mulighed for at aftale løbende udbetaling sammen med lønnen.


Men formanden fremhævede samtidig, at arbejdsgiversiden ikke er glade for stigningen i særlig opsparing, som har vist sig at være en skrue uden ende:


- Vi havde hellere set, at værdien af opsparingen kunne være konverteret og indgå direkte i timelønnen, sagde Martin Danielsen i beretningen.


- Men som nævnt kan vi dog nu aftale, at den udbetales løbende samtidig med lønnen, så selvom det er en omvej, har vi næsten nået vores mål. Det er slet ikke så ringe.


Tilsvarende er DTL-A ikke begejstret for, at perioden med sygeløn er blevet udvidet med to uger. Men værre er det dog, at der nu er en beskyttelse mod opsigelse for sygemeldte medarbejdere med mindst tre års anciennitet. 


- Dét er en bestemmelse, vi vil møde udfordringer med i praksis, påpegede DTL-A’s formand.


Vigtigt skridt i kampen mod social dumping
Formanden kom også ind på en af de største DTL- sejre i nyere tid, der skal forhindre misbrug af underbetalte udenlandske chauffører i Danmark.


- Der skulle gå seks generalforsamlinger siden Højesterets afsigelse af dommen i den såkaldte Nortra-sag, før der blev fremsat et holdbart lovforslag. Det er lige sket, og nu forventer vi, at det kan blive behandlet og stemt hjem af Folketinget, så det kan træde i kraft 1. januar næste år. I sin essens handler det om, at udenlandske chauffører skal aflønnes på danske vilkår, når de kører cabotage-kørsel i Danmark, fremhævede Martin Danielsen og fortsatte:


- Det er dermed et vigtigt skridt i kampen mod social dumping og den unfair konkurrence, der har kostet mange vognmandsvirksomheder livet.


Martin Danielsen kunne endelig oplyse, at corona-situationen har sat projektet ”Job i Transport” i stå. Lastbilen og traileren holder stille, for alle besøg på skoler, efterskoler og erhvervsskoler er udsat indtil videre. Også ”Godstransportens Kvindedag”, som DTL-A sammen med ATL og 3F havde planlagt skulle afholdes i maj, er sat på stand by.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportøkonomisk forening har fået ny formand
- Polske mænd havde stjålne cykler med i lastbilen
- Arbejdsgiverorganisation genvælger bestyrelse
- Politiet udskrev knap 1.500 bøder til cyklister og knallertkørere
- Motorfærge har fået rotorsejl
- Antallet af døde i trafikken er uændret
- Anden bølge kan som økonomisk krise ramme os hårdere
- Energi-projekt får moralsk støtte af transportorganisationer
- Fossile brændstoffer skal støtte brint-tanken med 25 øre pr liter
- Projekt i København skal producere bæredygtige brændstoffer til transportområdet
- Uafklaret skilsmisse udløser bekymring på transportområdet
- Dansk eksport og arbejdspladser skal have støtte til at holde kursen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst