Tysk lastbil havde kørt “gratis i 22 dage
Fredag 6. marts 2020 kl: 12:29
Af: RedaktionenOnsdag i denne uge gennemførte Tungvognscenter Syd og Tungvognscenter Nord i samarbejde en tungvognskontrol ved rasteplads Søby V på Motorvej Rute 18 ved Arnborg mellem Brande og Herning. En tysk lastbil koblet under en dansk sættevogn havde kørt i Danmark uden at betale vejafgift i 22 ud af de seneste 28 dage. Kontrollen viste også brud på reglerne om cabotagekørsel og mangelfuldt udfyldte fragtbreve
Den tyske lastbil blev taget ind til kontrol, fordi et opslag i politiets system til undersøgelse af, om udenlandske lastbiler har betalt den lovpligtige vejbenyttelsesafgift, viste, at det ikke var tilfældet her. Politiet oplyser, at systemet netop er blevet opgraderet, så det giver hurtige svar på forespørgsler.
Nærmere undersøgelser viste, at lastbilen havde kørt på de danske motorveje i mindst 22 tilfælde inden for de seneste 28 dage, uden at der var betalt vejbenyttelsesafgift. Da det tyske vognmandsfirma ikke var sigtet for lignende forhold de seneste tre år, lød bøden for den manglende betaling på 2.500 kroner pr. dag, hvilket gav en samlet bøde for manglende betalling af vejbenyttelsesafgift på 55.000 kroner
Men kontrollen viste også, at chaufføren var i gang med sin fjerde cabotagetur inden for syv dage. Det højst tilladte er tre, så den fjerde tur udløste en bøde på 35.000 kroner.
Endeligt viste det sig, at der manglede oplysninger på fem fragtbreve - eksempelvis registreringsnummer på lastbil og sættevogn, oplysninger om, hvem der var fragtfører, dato og underskrift for aflevering af godset og angivelse af sted for overtagelse af godset. Politiet peger på, at chaufføren havde overtrådt samtlige punkter, det er muligt at overtræde i forbindelse med udfyldelse af fragtbreve.
En bøde for hvert mangelfuldt fragtbrev kan maksimalt være på 15.000 kroner. Da en samlet bøde for mangelfuld udfyldelse af fragtbreve ikke beløbe sig til mere end 35.000 kroner forventer politiet, at det samlede bødebeløb kommer op på 125.000 kroner.
Om Tungvognscentrene:
- Tungvogncentrene Nord, Syd og Øst varetager den operative kontrol af tunge køretøjer
- Tungvognscentrenes arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet
- Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletidsregler, transport af farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter og cabotagekørsel
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




