Vognmand i Sevel har hentet tip-trailer i Hedensted
Tirsdag 28. januar 2020 kl: 12:10
Af: Redaktionen
Vognmand Jan Hedevang Jensen, der har hjemsted i Sevel mellem Skive og Holstebro, har for nyligt hentet en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer hos Lastas i Hedensted. Den nye tip-trailer, der rummer 37 kubikmeter i kassen, er blandt andet leveret med Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm, dumperventil, akseltrykmåler i ton og armeret tipslange for lang holdbarhed
Den nye tip-trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, cyklistværn i begge sider og kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side.
Kassen er opbygget i alu-profiler og har indvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, samt 3/2-ventil monteret for automatisk åbning. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at give 10 procent større åbning ved aflæsning.
Bunden er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet. Siderne er fremstillet i 40 mm alu-profiler med 4 mm gods på indersiden og 2,8 mm gods på ydesiden.
Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede akslet med tromlebremser samt hæve-/sænkeventil. Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel er løftbar og selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Jan Hedevang Jensen er fjerde generation i den omkring 110 år gamle vognmandsforretning.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kommune har beholdt postomdeler
- Modelprogram bliver udvidet
- Ny leverandør sikrer batterier til svenske lastbiler
- Dyrere transport får engrosvirksomhed til at nytænke afhentning
- Vognmand i Randers tog to af samme slags
- Tip-trailer med fire-aksler har plads til 37 kubikmeter jord under automatisk rullepresenning
- Mindre elektrisk varebil har fået større batteri-kapacitet
- Overenskomster kan findes hos vognmandsorganisation
- Vejle-virksomhed har fået ny direktør
- 15 meter lang trailer kan rumme godt 100 kubikmeter
- Ny viden kan bidrage til bedre dyrevelfærd
- To lastbilchauffører var påvirkede af narko
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




