Stort folketingsflertal står bag ny aftale mod løndumping på landevejene
Onsdag 15. januar 2020 kl: 10:45
Af: RedaktionenS-Regeringen med bred opbakning fra Folketinget indgået en aftale om, at alle chauffører, som kører bus- og godskørsel i Danmark, skal have en løn svarende til den mest repræsentative i vejtransportbranchen. Det vil også gælde udenlandske chauffører, der efter en tur til Danmark kører ture her i landet, såkaldt cabotage-kørsel
Ifølge aftalen skal udenlandske vognmænd, der kører i Danmark, fremover anmelde sig i et nyt register, så danske myndigheder ved, hvem der kører cabotage-kørsel her i landet, og så de kan kontrollere, at chaufførerne får den løn, de skal have.
Fremover skærpes kravene til danske vognmænd, som også skal følge lønniveauet i de mest repræsentative overenskomster for at kunne få en godskørselstilladelse.
Det bliver politiet og en administrativ myndighed, som skal kontrollere, at kravene til de udenlandske vognmænd bliver overholdt. Hvis de udenlandske transportvirksomheder ikke anmelder oplysninger til det nye register, kan de få bøder på op til 10.000 kr. Hvis de ikke overholder lønniveauet, kan de få bøder på mindst 35.000 kroner.
I forhold til de danske transportvirksomheder er det som hidtil Færdselsstyrelsen, som foretager den administrative kontrol ved udstedelse og eventuel tilbagekaldelse af kørselstilladelser. Sanktionerne overfor danske vognmænd forbliver de samme som i dag, hvor en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for den ikke er overholdt.
Aftalen bygger på de anbefalinger, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i fællesskab foreslog i foråret sidste år for at forhindre løndumping i transportbranchen.
Partierne er enige om at evaluere aftalen to år efter, at den er fuldt ud gennemført.
Interesserede kan se aftalen her:
Bag S-Regeringen står Enhedslisten, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Liberal Alliance, der blandt andet tæller tidligere transportminister Ole Birk Olesen, er ikke med i aftalen. Det samme gælder tidligere medlem af Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll Bille, der efterfølgende har stiftet partiet Fremad
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Politiet beslaglagde 22.400 ulovlige puff-bars ved grænsen
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


