Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Taxikørslen i Hedensted kommune samles under Dantaxi-navnet

Tirsdag 27. august 2019 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Juelsminde Bilen er ligesom kollegaerne fra Hoegs-biler blevet en del af det landsdækkende taxiselskab Dantaxi. Efter lukningen af Hedensted Taxi er taxikørslen samlet i kommunen. Dantaxi peger på, at stordriftsfordele kan være med til at sikre landtaxien, der flere steder har svære kår

Juelsminde Bilen fortsætter som selvstændig enhed under Dantaxi, men mange af funktionerne, herunder telefonbetjeningen, flyttes gradvist til Dantaxi’s kundecenter i Aalborg. 


- Det, at Juelsminde Bilen nu er en del af noget større, gør det lidt lettere at varetage det krævende job som taxivognmand, siger ejeren af Juelsminde Bilen Jørgen Gosvig.


- At være mindre taxivognmand i dag uden at have et større kørselskontor i ryggen betyder, at man skal stå til rådighed nærmest 24 timer i døgnet og fridage er sjældne. Jeg ser mange muligheder i denne aftale, hvor jeg kan fortsætte med at betjene mine kunder, bevare vores gode ry i lokalområdet og samtidig kunne holde fri engang imellem, siger han videre.


Indgår i fælles samarbejde på tværs af hele Jylland 
Direktør for Dantaxi Jylland, John Vanggaard, udtrykker også sin tilfredshed med den indgåede aftale.


- Vi deler en positiv vision om at styrke taxierhvervet, og jeg glæder mig derfor til at byde Juelsminde Bilen velkommen i Dantaxi. Med samarbejdet indgår taxierne i kommunen i et stort fælles taxi-kørselsområde, hvor taxivognmændene, i byerne og på landet, samarbejder om at udnytte vores  fælles kapacitet. Det er til gavn for kunderne, miljøet og for taxiførerne, sigerhan.

Samme telefonnummer - eller bestil taxien via en app
Kunderne hos Juelsminde Bilen behøver ikke at skulle tænke på at lære et nyt nummer eller nye chauffører at kende. De kan fortsat bruge det kendte telefonnummer til Juelsminde Bilen og de kendte chauffører. Men kunderne i Hedensted får en ny måde at bestille taxien på.  


- Juelsminde Bilen bliver nu koblet på Dantaxis landsdækkende bestillings-app, der blandt andet dækker hele Hedensted kommune. Det giver en lang række muligheder. Taxien kan bestilles med fast pris i stedet for taxameter, og kunden kan følge med på telefonen, hvornår taxien ankommer til adressen, forklarer John Vanggaard. 


I alt råder Juelsminde Bilen over fem taxitilladelser, hvoraf de første vogne allerede er monteret med nyt taxameter og Dantaxi’s navn og logo. 


Om Dantaxi: 
  • En stor del af taxikørslen i Jylland koordineres fra Dantaxi’s kundecenter i Aalborg. Her betjener de 45 administrative medarbejdere 500 taxier i det jyske område. Dantaxi udfører taxikørsel i de fleste større byer og i mange landdistrikter. Selskabets hovedkontor er beliggende i Virum, København. Selskabet har på landsplan over 1.800 taxier tilsluttet.  

Om taxi i Hedensted kommune: 
  • Foruden Juelsminde Bilen, der råder over fem taxitilladelser, samarbejder kommunens andet taxiselskab Hoegs-Biler også med Dantaxi. Hoegs-biler er i gang med en udvidelse til i alt 10 taxier. Herunder fire store taxier. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Fjernbus på vej fra København til Wien forulykkede nord for Berlin
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
- Busselskab får beslaglagt bus udleveret
- Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud
- Tirsdag blev det gratis at køre med bybusserne i Fredericia
- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst