Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt direktiv skal mindske skrald i havet

Tirsdag 16. april 2019 kl: 18:59
Af: Redaktionen

Når skibe - uanset flag - kommer i havn og skal af med affald og lastrester, skal de betale det samme. Det er følgerne af et EU-direktiv

Alle skibe skal fremover betale en skraldeafgift, når de lægger til i en europæisk havn. Den nye afgift skal forhindre, at affald fra skibene ender i havet og sikre en mere fair og solidarisk betaling for affaldshåndteringen i havnene i EU.


Direktivet er vedtaget af EU's Ministerråd som led i en plastik-strategi. Direktivet har været under behandling siden januar sidste år og er nu endeligt vedtaget. Direktivet betyder, at uanset hvor meget affald skibene skal af med, når de kommer i havn, så er prisen den samme.


Organisationen Danske Rederier hilser det nye EU-direktiv velkommen og bakker op om EU's ambition om at beskytte havmiljøet.


- Det er et direktiv, som ser rigtig fornuftigt ud. De mere gennemsigtige afgifter vil sikre, at vi i løfter i flok, og alle bidrager til, at der er gode faciliteter, når man skal af med sit affald i havnene, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, der er fungerende direktør hos Danske Rederier.


Direktivet vil betyde et nyt afgiftssystem, hvor alle skibe skal betale det samme i en form for “skraldeafgift”, når de kommer i havn. Afgiften skal betales uanset, om skibet rent faktisk benytter sig af muligheden for at aflevere affald eller ej. Tidligere betalte skibene for den mængde affald de skulle af med, når de kom i havn.


Med den nye afgift skaber EU et incitament for operatørerne til at gøre brug af faciliteterne, når de anløber europæiske havne, da de skal betale det samme under alle omstændigheder.

Short Sea Shipping operatører, som hyppigt benytter de europæiske havne, vil dog få mulighed for at betale en lavere afgift.


I forbindelse med vedtagelsen af det nye direktiv ønsker EU også at sikre tilstrækkelige havnemodtagelsesfaciliteter, så skibe nemt og hurtigt kan komme af med deres skrald uanset, hvilke havne de anløber.  


- MARPOL-konventionen, som gælder for skibe og MODU’s, gælder stadig. Men det nye direktiv vil gøre det lettere for rederne at overholde kravene i MARPOL, da det må forudses, at havnene så også skal sikre, at de er i stand til at modtage affaldet fra skibene , siger Asbjørn Overgaard Christiansen.


Medlemsstaterne har to år til at indføre det nye direktiv.  




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst