Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Konference på transportmesse lægger op til debat om grøn transport

Fredag 8. marts 2019 kl: 10:34
Share  


Af: Redaktionen

Transportpolitikere og centrale brancheaktører debatterer udfordringer og løsninger på konferencen Grøn Transport, der finder sted under transportmessen i MCH Messecenter Herning. Journalist Cecilie Beck styrer slagets gang under konferencen, der løber over to dage med fokus på både persontransport, energiformer og godstransport

Der bliver stillet mange spørgsmål til omstillingen til en mere bæredygtig transportsektor. Er der penge nok? Hvor hurtigt skal omstillingen gå? Og hvilke teknologier skal vi satse på? 
 

På konferencen Grøn Transport, der går i gang torsdag 21. marts om formiddagen, er første tema "Hvordan får vi det bedste udbytte af klimaplan og støtte til grøn transport?"
 

Busoperatøren Arriva, der har høstet mange erfaringer med grøn omstilling inden for den kollektive bustrafik, stiller op til politisk paneldebat Jens Boe Jacobsen, der er direktør for forretningsudvikling i Arriva.


- Omstilling af den kollektive bustrafik kræver ekstra investeringer set i forhold til det, man betaler for kollektiv trafik i dag. Det giver nogle muligheder. Enten skal der findes flere penge til at finansiere den kollektive trafik, eller også skal man se på nye måder at løse opgaverne på. Alternativet er mindre kollektiv trafik for pengene, og det vil være ærgerligt, siger han forud for debatten.


I forbindelse med energiaftalen fra sommeren 2018 aftalte Folketingets partier at afsætte 500 millioner kroner til omstilling til grøn transport i årene 2020-2024. Jens Boe Jacobsen regner ikke med, at pengene kommer til at række hele vejen.
 

- Hvis for eksempel 250 millioner kroner kommer til at gå til kollektiv bustrafik, så er de hurtigt brugt. Det er småpenge i denne sammenhæng, så der skal samtidig ses på nye måder at løse opgaverne på i den kollektive trafik, siger Jens Boe Jacobsen, som melder klar med nogle forslag til politikerne under debatten.
 

Han er i øvrigt glad for, at konferencen Grøn Transport åbner mulighed for debat:
 

- Jeg tror, det er enormt vigtigt, at vi får en dialog på tværs af brancheaktører og politikere, eftersom det er politikerne, der opstiller nogle rammer, som vi andre skal fylde ud, siger han.
 

V-politiker: Vi skal passe på økonomien
Transportordfører Kristian Pihl Lorenzen, Venstre, stiller op til debatten i Herning - og melder sig klar til at lytte.
 

- Jeg er glad for at få muligheden for at være med. Jeg er overbevist om, at debatten kun kan medvirke til at gøre os allesammen klogere, siger transportordføreren.
 

- Udfordringen er, at vi skal have omstillet transporten i en grøn retning, så sektoren kan bidrage til at løse klimaudfordringen. Samtidig skal vi gøre det, så vi ikke taber samfundskage. Hvis vi vælger at forcere tempoet eller vælger dyre løsninger, så koster det arbejdspladser og produktion i Danmark. I persontransport bliver der talt meget om elbiler, men der findes også alternativer i form af gasbiler og brintbiler. Jeg synes ikke, vi skal lægge alle vores æg i én kurv. Samtidig er det vigtigt, at vi får lavet en tidsplan, så omstillingen foregår i et passende tempo, siger Kristian Pihl Lorenzen.


Han mener, at de nævnte 500 millioner kroner kommer til at række ganske langt.

 
- Det kommer an på, om man vælger at forcere tingene, og så mener jeg i øvrigt, at man ikke skal give tilskud til lade- og tankningsanlæg. Den omkostning må energileverandørerne bære, siger han.

 
Grøn transport er sat på programmet
Udover den politiske paneldebat på Transport 2019 gennemføres der torsdag 21. marts også sessioner med fokus på udbud, økonomi og praktiske løsninger i den grønne omstilling af bustrafikken. Fredag 22. marts er der fokus på lastbilimportørernes udbud af lastbiler og busser med grønne drivmidler samt hidtidige erfaringer med anvendelsen af grønne køretøjer.
 

Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Udfasning af benzin- og dieselbiler i EU er på transportministerens liste
- Vognmand fejrede 25-års jubilæum med ny bil
- Toldstyrelsen opruster på kontrollen af postpakker
- Skraldebiler har hentet omkring 700 læs sorteret affald
- Jobmesser skal afhjælpe chaufførmangel
- Fagfolk køber sønderjysk transportvirksomhed
- Tørring-vognmand medbringer truck nummer to
- Højteknologisk brandbil skal øge sikkerheden ved lastbilbrande på Storebæltsbroen
- Politiet landet over kontrollerede tunge køretøjer
- Lastbil- og busdirektør har været 25 år i samme virksomhed
- Bornholmslinjen er klar med næste års fartplan
- Den tre-akslede overføringsanhænger har lang bogie

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst