Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FORSIKRINGSSELSKAB:

17-årige bilister sigtet 1.000 gange på et halvt år

Mandag 12. januar 2026 kl: 11:51
Af: Redaktionen

Politiet har sigtet godt 1.000 17-årige bilister siden, det 1. juli sidste år tilladt at køre bil uden ledsager i dagtimerne. Ifølge forsikringsselskabet Gjensidige er det særligt sager om for høj hastighed, der fylder


Siden 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager mellem klokken 05 og klokken 20, har politiet sigtet 1.085 17-årige bilister. Det viser tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige. Antallet af sigtelser mod 17-årige, der kørte med for høj hastighed, var på 434.


Til sammenligning blev der samlet set foretaget 451 sigtelser af 17-årige bilister i de første seks måneder af 2025, hvor det kun var tilladt at køre med en erfaren ledsager.  


Ifølge skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, var det forventeligt, at der ville ske en stigning i trafikforseelser, fordi de 17-årige nu kører mange flere kilometer på vejene, men hun kalder det i samme ombæring bekymrende, at lidt under halvdelen af sigtelserne handler om at køre med for høj hastighed.  


- Høj hastighed er en af de hyppigste årsager til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald, og den risiko stiger yderligere, når der sidder en meget uerfaren bilist bag rattet, og derfor er det høje antal sigtelser for hastighed en anelse bekymrende, siger hun.  


Der er endnu ikke lavet undersøgelser af effekten af de nye danske regler for 17 årige bilister. Ifølge Lene Rasmussen er det derfor for tidligt at drage konklusioner. Hun henviser til, at andre lande har gode erfaringer med tidlig ledsaget køretræning, dog ikke med solokørsel for 17 årige, som den danske model. 


Hun opfordrer de unge bilister til at være deres ansvar bevidst og fortsat at øve sig med en erfaren ledsager. 


- Det er vigtigt at få erfaring og udvikle gode vaner så tidligt som muligt, og derfor er det en rigtig god idé fortsat at øve sig sammen med en erfaren ledsager som f.eks. en forælder, der kan vejlede og give gode råd, så man opnår erfaring i trygge rammer, siger hun.  


Regler for 17-årige, der har taget kørekort til bil:
  • Det er tilladt at køre bil uden ledsager fra klokken 5 om morgenen til klokken 20 om aftenen. Mellem klokken 20 og klokken 5 skal der være en ledsager med, der er over 24 år gammel, og som har haft kørekort i over fem år. Ledsageren må ikke have fået frakendt sit kørekort betinget eller ubetinget de seneste fem år. Bøden for at køre uden ledsager i tidsrummet er 3.000 kroner første gang, 3.500 anden gang og 4.000 kroner tredje gang.  

Oversigt over sigtelser af 17-årige bilister:
  • 2. halvår 2025: 1.085
  • 1. halvår 2025: 451 

Flest sigtelser i 2. halvår 2025: 
  • Hastighedsovertrædelse: 434
  • Kørsel uden førerret: 74
  • Kørsel uden sikkerhedssele: 25 

(Kilde: Gjensidige/Rigspolitiet)




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst