Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aftale åbner for CO2-hub i Grenaa

Onsdag 1. oktober 2025 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Aftale åbner for CO2-hub i Grenaa

Normod Carbon, der er en nordeuropæisk foregangsvirksomhede inden for CO2-opsamling, har sikret sig eksklusivitet og kunder til en trinvis udvikling af mellemlagerkapacitet på årligt ca. 10 millioner ton CO2 på Grenaa Havn. Aftalen med Grenaa Havn betyder, at Normod Carbon vil investere omkring 250 millioner euro i CO2-faciliteter i Grenaa

Det er planen, at driften af anlægget skal starte i 2029. Projektet er en del af Normod Carbon's ambition om at udvikle Nordeuropas største netværk af CO2-hub, der kan samle over 20 millioner ton pr år (mtpa) til lagring eller anvendelse af CO2 og dermed støtte afkarboniseringen af de sværest reducerbare industrier.


Ved at samle CO2-volumener i mellemlagerhubs før de transporteres til dertil indrettede offshore- eller onshore-lagringsreservoirer, vil man typisk kunne reducere de samlede transport- og lagringsomkostninger med godt 25 procent, hvilket betyder, at flere CO2-fangstprojekter kan nå til endelige investeringsbeslutninger.


- Grenaa har den dybvandsadgang, industrielle zonering og skalerbarhed, som CCUS-industrien har brug for, siger Jan Lien, der er administrerende direktør i Normod Carbon. 


- Vores aftale gør det muligt for udledere at dele en omkostningseffektiv infrastruktur og dermed accelerere udrulningen af CO2-fangst i hele regionen, siger han videre.


Kommercielt momentum
Normod Carbon har underskrevet hensigtserklæringer (LOI - letter of intention) med fire industrielle udledere for 6,4 mtpa. Selvom LOI allerede dækker mere end fase I-kapaciteten i Grenaa, arbejder Normod fortsat på offtake og er i dialog med udledere, der repræsenterer omkring 35 mtpa potentielle volumener i Nordeuropa.


Faser tilpasset efterspørgslen
Fase I er en flydende terminal, der efter planen skal være operationel i 2029. Fase II tilføjer onshore tankkapacitet med mål om at være driftklar i 2030 afhængigt af efterspørgslen. 


Den endelige investeringsbeslutning for fase I er planlagt til første kvartal 2027.


Om Normod Carbon:
Normod Carbon udvikler delt logistik-infrastruktur til at indsamle CO2 fra flere udledere og transportere det effektivt til permanent lagring. Ved at sikre strategisk havneadgang, etablere mellemlager og indgå partnerskaber i hele værdikæden åbner Normod Carbon for skalerbar og bankbar CO2-håndtering. Virksomheden udvikler Nordeuropas største planlagte CO2-hub i Grenaa Havn og sigter mod over 20 mtpa af fuldkædeløsninger inden 2035. 


Om Grenaa Havn:
Grenaa Havn er en af Danmarks største kommercielle dybvandshavne med dybvandsadgang fra Kattegat og moderne faciliteter. Havnen understøtter den grønne omstilling gennem aktiviteter inden for eksempelvis offshore vind, genbrug og bæredygtige brændstoffer.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet
- Aftale åbner for CO2-hub i Grenaa
- Fredag 26. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Danmark kan få en vigtig stemme i international luftfart
- Budskaberne fra New York Climate Week er et lyspunkt i en urolig tid
- Skibsfartens CO2-afgifter bør gå til at opbygge produktion af grønne brændstoffer i EU
- Kinesisk lastbilproducent introducerer en 636 kWh-trækker i Europa
- Overgang fra diesel- til batteritog markeres med gratis kørsel
- Kan der komme lavaromatisk flybrændstof til lufthavne i Danmark
- Pakkedistribution er blevet mere elektrisk
- Elektrisk lastbil blev bestilt på dag et - og leveret på dag ni
- Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst