Video viser buschauffør slå en person i hovedet
Onsdag 11. juni 2025 kl: 11:15
Af: RedaktionenØstjyllands Politi efterforsker en sag om vold i en bus, efter at politiet i løbet af pinsen blev gjort bekendt med en voldsepisode, der angiveligt fandt sted fredag eftermiddag på Sønder Allé i det centrale Aarhus
I en video, der florerer flere steder på internettet, kan man ifølge Østjyllands Politi se, at en buschauffør slår en ukendt person i hovedet, hvorefter vedkommende falder til jorden. På videoen kan man også se, at bussen holder skråt henover vejbanen med frontenden af bussen i modsatte kørebane.
Østjyllands Politi ved ikke, hvad der er sket forud for episoden. Politiet ved heller ikke, hvem det er, der bliver slået i hovedet.
- Vi er blevet gjort bekendt med sagen via den pågældende video af episoden og en anmeldelse fra busselskabet, hvorefter vi har indledt en efterforskning af sagen, siger Tommy Bindslev, der er politikommissær hos Østjyllands Politi.
- Vi har i fredags ikke modtaget nogen anmeldelse i forbindelse med episoden, og vi har derfor heller ikke været til stede med en patrulje, da sammenstødet mellem de to parter angiveligt er blevet afsluttet med hjælp fra flere forbipasserende, siger han videre.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere med kendskab til episoden, ligesom politiet også forsøger at få identificeret den person, der ifølge videoen blev slået i hovedet af buschaufføren.
Østjyllands Politi understreger, at vedkommende er meget velkommen til selv at rette henvendelse til politiet via telefonnummer 114.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Sydjysk kommune vil give tilskud til at køre med bilen fyldt op
- Fragtmængderne steg i maj
- Et sorte slør skjulte en vildt elektrisk løve
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Mobilitet via app kommer ud i Danmark
- Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
- Bornholms taxier får hjælp fra 31 sjællandske under årets folkemøde
- Video viser buschauffør slå en person i hovedet
- Mand fra Lolland manglede mønt til taxi i Maribo
- Gammel hovedvej syd for Randers er genåbnet
- Persontransportvirksomhed i Rødovre er end i Skifteretten
- Reginaltog åbner for gratis cykelmedtagning i hele landet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |