Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Gammel hovedvej syd for Randers er genåbnet

Tirsdag 10. juni 2025 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Randers Kommune kunne mandag genåbne Gl. Århusvej ved Ølst syd for Randers efter omfattende skader på grund af jordskred ved Nordic Waste i december 2023. Gl. Århusvej, der i dag lægger asfalt til Rute 180 og tidligere var kendt som A10, er en det af den regionale infrastruktur, som i halvandet år har skullet finde andre veje

Genopbygningen af vejen gik i gang midt i februar efter en udbudsrunde, som entreprenørvirksomheden Arkil A/S med hovedsæde i Haderslev vandt. Efter en såkaldt afleveringsforretning med Arkil A/S mandag havde Randers Kommune inviteret til åbning af vejen for fodgængere og cyklister klokken 15 og for bilister klokken 15.30.


- Det er en fantastisk god nyhed. Vejen er en hovedvej mellem Randers og Aarhus og har stor betydning for mange mennesker, for den offentlige trafik og også for vores infrastruktur i Østjylland. Vi glæder os rigtig meget til at genåbne vejen, sagde Jesper Kaas Schmidt, der er kommunaldirektør i Randers Kommune i anledning af åbningen.


For at tilgodese de mange, der har ventet på at vejen åbnede igen, havde Randers Kommune planlagt et arrangement, hvor det først var forbeholdt fodgængere og cyklister at opleve vej og cykelsti, og dernæst var der mulighed for at køre strækningen i bil. 


Efterfølgende bød Randers Kommune en pølse og kolde drikke.


Før og efter pølserne - og måske med en pølse i hånden - kunne man på en række plancher se, hvad der skete, da jorden skred ved Nordic Waste i december 2023.


Lidt om genetableringen af Rute 180 ved Ølst:
  • Det er Randers Byråd, som har besluttet at genetablere vejen. Det har været en særlig anlægsopgave, da det er foregået netop ved Nordic Waste, hvor den tidligere vej forsvandt, og hvor der skete meget med jorden. Dermed var og er området geoteknisk udfordrende
  • Derfor satte Randers Byråd ekstra midler af til både på forhånd at få undersøgt forholdene nøje og midler til ingeniørarbejde undervejs, hvis det blev nødvendigt. Der blev i alt afsat 12 millioner kroner, men opgaven viste sig at kunne løses billigere
  • Da jorden begyndte at skride ud over Gl. Århusvej tirsdag 19. december 2023, medførte det, at på den strækning, hvor jordskredet kom ned over vejen, var der ikke noget tilbage af vejen eller dens opbygning. Samtidig blev jorden under den tidligere vej også skubbet væk. Konsekvensen blev, at cirka en kilometer af Gl. Århusvej blev beskadiget eller skubbet væk, ligesom en rasteplads var væk og cykelstier forsvandt


Etaper i anlægsarbejdet
  • Anlægsarbejdet var delt op i tre områder eller strækninger, som krævede forskelligt omfang af reetablering.
  • I det første område var vejen helt væk og skulle bygges op fra bunden med nye cykelstier og ny vejafvanding. Det drejede sig om cirka 210 meter
  • Ander område var de strækninger, hvor vejen skulle udbedres med ny asfalt og der skulle etableres nye cykelstier og ny vejafvanding. Det drejede sig om ca. 370 meter
  • Det tredje område var en udbedring af vejen og eventuelt cykelstier med nyt slidlag - det drejede sig om ca. 500 meter.
  • Samtidig skulle der laves vejafvanding, hvor vandet blev ledt via grøfter til Alling Å, og der skulle reetableres vejdræn

Etaper i anlægsarbejdet
  • Den rasteplads som lå lige øst for vejen ca. midt på strækningen blev også skubbet bort af jordskredet. Den er blevet nedlagt, da der ligger en større rasteplads lige syd for
  • Den sydlige rasteplads slap for at blive berørt af jordskredet



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
- Lastbilforhandler i Odense skifter ejer
- Kurerfirma i Odense er gået konkurs
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Hejseladskasse er leveret med automatisk rullepresenning
- Rastepladser på E45 i Sønderjylland bliver udbygget med lynladestandere
- Hastigheden bliver automatisk tilpasset i forudbestemte områder
- Gammel hovedvej syd for Randers er genåbnet
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- Politiets tungvognscenter tjekkede tunge køretøjer på Bornholm
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst