Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FORSØGSPROJEKT I NORDSJÆLLANDSK KOMMUNE:

Borgere bakker op om projekt med delecykler og delebiler

Tirsdag 3. juni 2025 kl: 13:38
Af: Redaktionen

En spørgeskemaundersøgelse blandt over 1.200 borgere i Rudersdal Kommune viser, at der er opbakning til et forsøgsprojekt om delecykler og delebiler i kommunen. Siden august sidste år har Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune kørt et forsøg med 200 el-delecykler og op mod 60 delebiler i den nordsjællandske kommune


Siden forsøget start er der kørt knap 17.000 ture med delebiler og over 13.000 med delecyklerne - og antallet af ture forventes at stige yderligere i de kommende måneder.


En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Region Hovedstaden viser, at kendskabet til projektet er stort. Af de over 1.200 borgere fra Rudersdal Kommune, der har svaret i undersøgelsen, siger 7 ud af 10, at de kender til tilbuddene om delemobilitet og har set det i gadebilledet.


Region Hovedstaden, som leder projektet på tværs af aktørerne, ser store perspektiver i erfaringerne fra Rudersdal, da bilejerskabet i kommunen er relativt højt, og færre pendler med cyklen i forhold til andre kommuner i regionen.


- Vi havde i udgangspunktet ikke kunnet pege på udfaldet af forsøget, da det er første gang, man tester både delebiler og delecykler i så stor skala uden for København. Men de seneste resultater fra Rudersdal viser, at delemobilitet kan gøre en forskel for borgernes hverdag og transportvaner, siger Marianne Frederik (EL), der er leder Udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.


- Forsøgsprojektet har givet os værdifuld viden, som det er vigtigt at få bredt ud til de andre kommuner i regionen, siger hun videre.


Projektet har vist, at det er muligt at få borgere og pendlere til at skifte over til deleture, hvor brugerne typisk cykler omkring 2,5 kilometer mellem bycentre og stationer. I delebilerne kører brugerne omkring 25 kilometer - først og fremmest til og fra København. For begge brugergrupper gælder, at op til 30 procent svarer, at de kombinerer delebiler og delecykler med kollektiv transport.


- Delemobiliteten i Rudersdal er kommet godt fra start. Mange borgere har allerede taget løsningerne til sig - ikke bare én gang, men som en fast del af hverdagen. Og det ser ud til, at delebiler og delecykler også kan indgå som en del af den daglige transport uden for København i en kommune som vores, siger Court Møller (R), der leder Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune.


De borgere, som bruger de nye dele-løsninger, udgør omkring syv procent af den samlede befolkning i Rudersdal Kommune, og de peger især på fritid, arbejde og ærinder som de primære grunde til at tage en delecykel eller delebil. Flere svarer, at de bruger deleløsningerne, fordi de ikke har adgang til egen bil, eller ønsker en mere fleksibel transport som supplement til bus og tog.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det især de unge, der i forvejen har prøvet løsningerne, som efterspørger mere delemobilitet. Der er også opbakning til, at kommunen fortsætter sin satsning på området - 7 ud af 10 borgere mener, at delemobilitet hører fint hjemme i Rudersdal.


Forsøget kører frem til udgangen af juli 2025 og er fuldt finansieret med EU-midler. Herefter er det op til Rudersdal Kommune og udbyderne af delemobilitet at beslutte, om ordningerne kan fortsætte efter sommeren.


Lidt fra analysen:
  • 7 ud af 10 borgere genkender delebiler og delecykler i kommunen og bakker op om bakker op om, at kommunen fortsætter indsatsen
  • Delecykler og delebiler bruges især til fritid, arbejde og ærinder, hvor fleksibiliteten og manglende adgang til egen bil er vigtigste grunde
  • Analysen af projektet er lavet af Epinion på baggrund af 1.234 svar, der er kommet ind via et spørgeskema i e-Boks sendt til 10.000 borgere i Rudersdal Kommune i april. Heraf har 77 personer svaret, at de er brugere af delebiler og eller delecykler, hvilket repræsentativt svarer til, at 7 procent af borgerne over 18 år i Rudersdal har benyttet de nye transporttilbud

Interesserede kan læse mere om deleprojektet på projektets web-side - klik her: 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Reginaltog åbner for gratis cykelmedtagning i hele landet
- Busselskaber med høj kundetilfredshed får bonus fra trafikselskab
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Færre krydstogtskibe havde flere passagerer med
- Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil gavne trafiksikkerheden
- Flere flyver via lufthavnen i København
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Borgere bakker op om projekt med delecykler og delebiler
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
- Vognmand i Aarhus er endt som konkursbo

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst