Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
Tirsdag 3. juni 2025 kl: 21:46
Af: RedaktionenLovforslaget, der danner grundlaget for, at byggeriet af en vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, er vedtaget af Folketinget. Tunnelen, der først og fremmest skal føre lastbiltrafikken under jorden mellem Aarhus Havn og motorvejen syd ud af byen, ventes at åbne for trafik i 2035
Aarhus Havn rummer Danmarks største containerhavn, hvilket skaber en del tung trafik, når containere skal fragtes til og fra havnen. Den nye tunnel under Marselis Boulevard har derfor været et politisk ønske fra politikerne i Aarhus - og fra byens erhvervsliv - i mange år. Men det er først de seneste forlig om infrastrukturen, at politikerne på Christainsborg har fundet penge til tunnelbyggeriet.
- Transportbranchen er en livsnerve i vores samfund, der sørger for varer i butikkerne, materialer til fabrikkerne og at danske varer kommer ud i verden. Med Marselistunnelen får trafikken mellem havnen og motorvejsnettet en god, hurtig forbindelse, og aarhusianerne får mindre trafik gennem byen og byrum, de kan gøre til deres eget, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Overskudsjord fra byggeriet bruges lokalt til at anlægge en støjvold langs motorvejen syd ud af Aarhus ved Stavtrup. Arbejdet med at anlægge tunnellen under Marselis Boulevard, der i dag bruges af både den tunge trafik med lastbiler til og fra havnen, og af den lokale trafik ventes at gå i gang i 2028.
Vejtunnel under Marselis Boulevard vil også gøre det lettere for færgetrafikken til og fra Molslinjens færger over Kattegat at komme til og fra havnen.
Lovforslaget om Marselis-tunnelen rummer også en udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland, hvor der etableres en omfartsvej uden om Nørreballe. Den nye omfartsvej vil forbedre trafikafviklingen og mindske støjgenerne. Anlægsarbejdet på Rute 9 ventes at gå i gang i 2027, og vejen forventes færdig i 2029.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Politiets tungvognscenter tjekkede tunge køretøjer på Bornholm
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Svensk afgiftsændring påvirkede salget af dieselolie og Danmarks CO2-regnskab
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Testchauffør ser tilbage på 40 år med italienske lastbiler
- Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil gavne trafiksikkerheden
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Vognmand fra Sydsjælland har hentet overføringsanhænger i det østjyske
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Vognmand i Salling har koblet for endnu en fire-akslet påhængsvogn med udtræk
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |