Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
Mandag 26. maj 2025 kl: 12:43
Af: RedaktionenEn fælleserklæring om en etapevis overtagelse af ansvaret for luftfartsområdet er faldet på plads, så Færøerne i etaper overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område i et samarbejde mellem de danske myndigheder og Færøernes Landsstyre
Færøernes Landsstyre ønsker at overtage luftfartsområdet fra Danmark, men da luftfartsområdet er et teknisk krævende område, er det derfor aftalt mellem Landsstyret og den danske regering, at overdragelsen sker i etaper.
- Med overtagelsen af luftfartsområdet ser vi frem til at overtage det fulde ansvar for et af de store sagsområder, som Danmark endnu varetager. Den trinvise overtagelse sker i gensidig forståelse af hvordan dette teknisk krævende sagsområde kan overdrages under hensyntagen til flysikkerhed og internationale samarbejdsrelationer, siger Sirið Stenberg, der er udenrigs- og erhvervsminister i den færøske regering.
Ansvaret for luftfartsområdet på Færøerne har historisk været varetaget fra Danmark, men siden 2005 har der været arbejdet for at overdrage ansvaret til de færøske myndigheder.
Det kræver en lovændring at overdrage ansvaret for luftfartsområdet i etaper. Transportminister Thomas Danielsen vil derfor fremsætte et forslag til ændring af lovgivningen i den kommende folketingssamling, der begynder først i oktober. Derudover skal en lignende lovproces gennemføres på Færøerne, ligesom de færøske myndigheder sammen med danske myndigheder vil fastlægge en tidsplan for den etapevise overtagelse.
Der vil desuden blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Færøerne og Danmark, som vil følge overtagelsesforløbet og sikre fremdrift, koordinering og den nødvendige vidensdeling.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
- Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
- PtX-anlæg i Sønderjylland producerer methanol til containerskib
- Ambassadør klipper snoren til ny Tyrkiet-rute fra lufthavn tæt på Aarhus
- Lufthavn på Djursland forhandler med en ny international investor
- Speditør køber op i Canada
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |