Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Plustur breder sig på Sjælland

Mandag 18. januar 2021 kl: 15:46
Af: Redaktionen

Stevns Kommune udvider den kollektive transport med Plustur. Dermed får mennesker, der skal til og fra steder i den sydsjællandske kommune nemmere ved at benytte busser og tog, selvom stoppestedet eller stationen ikke ligger lige uden for deres gadedør. Ved at tage en Plustur, kan man kommer fra gadedøren til nærmeste station eller stoppested - og omvendt

Rejsen med Plustur planlægges med rejseplanen, som sørger for at sammensætte Plustur, bus og tog på den mest optimale måde. I de få tilfælde, hvor det ikke er muligt at tage bussen eller toget på dele af rejsen, får man tilbudt Plustur hele vejen.


- Stevns har mange, mindre landsbyer, som ligger lidt væk fra alfarvej og god kollektiv trafik. Med Plustur får mange, måske især unge, bedre muligheder for at komme til og fra Stevns, og jeg glæder mig til at se, hvordan stevnsboerne tager de nye muligheder til sig, siger formand for Plan, Miljø og Teknik, Flemming Petersen (V).


De fleste biler, der kører Plustur, har gult Movia design, og ellers kan de kendes ved, at der i vinduet er et flextrafik-skilt. Plusturen har en fast pris på 21 kroner uanset, hvor langt man skal. Via rejseplanen bliver man sendt videre til en særlig hjemmeside, hvor man bestiller turen. Det skal ske senest to timer inden, man skal afsted, og man betaler med betalingskort, når man bestiller.


- Vi håber, at borgerne i Stevns Kommune bliver glade for den ekstra mobilitet, som Plustur giver både til hverdag og i fritiden. Vi ved fra de kommuner, som allerede tilbyder Plustur, at borgerne sætter pris på muligheden for at blive kørt lige til hoveddøren. I Movia har vi en målsætning om, at den kollektive mobilitet hele tiden skal udvikles, og det er dejligt, at Plustur nu også er et tilbud i Stevns Kommune, siger Per Gellert, plandirektør i Movia. 


Ordningen er åben for alle borgere, uanset hvilken kommune man bor i. Plusturen skal blot begynde og slutte i en kommune med Plustur. 
 

Om Plustur på Sjælland:
  • Med Stevs Kommune tilbyder Movia i samarbejde med kommunerne Plustur i 20 kommuner på Sjælland. De øvrige kommuner er Lejre, Frederikssund, Faxe, Holbæk, Hørsholm, Kalundborg, Næstved, Slagelse, Roskilde, Sorø, Ringsted, Lolland, Furesø, Tårnby, Fredensborg, Køge, Egedal, Solrød og Gladsaxe
  • Plustur blev etableret som fast ordning på Sjælland 1. juli 2019 efter forsøg i flere kommuner i 2018.
  • Erfaringerne med Plustur er gode. Kunderne udtrykker stor tilfredshed med at få tilbudt bedre sammenhæng og mere mobilitet. Siden ordningen blev permanent 1. juli 2019 og frem til maj 2020, er der gennemført knap 3.500 rejser. Antallet af rejser er i øjeblikket påvirket af Corona-pandemien
  • Plustur i Rejseplanen appellerer til en yngre målgruppe end flextur, som har været et tilbud gennem flere år, og som mange kommuner også tilbyder. De 20-39-årige er den aldersgruppe, som benytter Plustur mest. I flextur-ordningen udgør borgere i alderen 70 år og derover 65 procent af turene. 


Om Plustur andre steder i Danmark:
  • Alle kommuner i Nordjylland har siden januar 2018 tilbudt Plustur til borgerne
  • De øvrige trafikselskaber har indført eller er ved at indføre Plustur i rejseplanen
  • På Fyn har Plustur siden august 2018 været et tilbud i alle kommuner undtagen Odense Kommune
  • I Sydjylland tilbydes Plustur i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Tønder, Vejen, Varde, Billund, Esbjerg, Kolding og Fredericia
  • I Midtjylland tilbydes Plustur i Lemvig, Skanderborg og Norddjurs kommuner








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder
- Flere el-busser kommer ud at køre på Sjælland
- Flypassagerers rettigheder er i fare for forringelse
- De første batteritog må køre på danske skinner
- Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger
- Uddannelsesorganisation åbner for chaufføruddannelse til bus i Rødekro
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Det kan der være noget i, sagde manden......
- Dansk og spansk selskab tilbyder en elektrisk pakke med lastbiler og opladning på abonnement

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst