Forsiden
      

Arbejdsbilerne er i stødet

Fredag 24. januar 2020 kl: 10:48
Af: Redaktionen

Arbejdsbilerne er i stødet
Elbilerne hos EL:CON er Mercedes-Benz eVito, der er den første elbil i sin klasse, kan køre op til 150 km på en enkelt opladning.

Den landsdækkende el-installatør EL:CON investerer i 25 nye el-biler. Det sker gennem et trepartsinitiativ mellem Ejner Hessel, Arval og EL:CON, der gør, at el-varebilen nærmer sig et konkurrencedygtigt alternativ til dieseldrevne varebiler af samme type

Arbejdsbilerne er i stødet
Med en ladeeffekt på op til 7,2 kW oplades eVito fra 0 til 100 procent på cirka seks timer.
Gennem de seneste år har installationsvirksomheden EL:CON arbejdet intensivt med energioptimering og rådgivning til kunder om omstilling til klimaneutrale løsninger ved hjælp af teknologi og digitale services. Som led i EL:CONs eget bidrag til den grønne omstilling sendte virksomheden sidste år som de første i branchen de første el-drevne arbejdsbiler på gaden. 


Elbilerne har været en intern succes, der giver værdi i de bynære områder og stor tilfredshed hos medarbejderne. Derfor er det ifølge Jesper Knudsen, administrerende direktør i EL:CON, også naturligt at investere yderligere i en eldrevet vognpark. Det sker med tilførslen af 25 nye CO2-neutrale elbiler, der fordeles rundt i afdelingerne på tværs af landet. 


- Vi er kommet langt inden for grøn omstilling og energieffektivitet. Det næste naturlige indsatsområde har været at kigge på vores vognpark, hvor vi allerede har taget de små spæde skridt i en mere energivenlig retning. Det har hele tiden været ambitionen, at vi løbende skal bygge ovenpå det samlede antal af elbiler som erstatning for diesel- og benzinbiler, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi virksomhed påtager os det ansvar at presse på udviklingen," siger Jesper Knudsen og fortsætter:


- I disse år sker der store teknologiske fremskridt, så elbilerne bliver fortsat mere konkurrencedygtige. Jeg tror på, at el-arbejdsbiler er fremtiden, og at de kan blive et reelt alternativ til de biler, der kører rundt i dag, men det kræver fortsat, at hele værdikæden arbejder mod det fælles mål.


Flere elbiler i fremtiden
Jesper Knudsen nævner, at det gennem trepartsinitiativ mellem Arval, Ejner Hessel og EL:CON er lykkedes el-varebilen at nærme sig et konkurrencedygtigt alternativ. Hos Ejner Hessel er salgsdirektør Steen Hessel stolt over, at der er lavet en aftale, der tilgodeser elbilerne.


- Omstillingen er på vej, og hos Ejner Hessel tror vi på, at 2020 er året, hvor vi vil se flere el-varebiler på gaden. Produktionskapacitet og deraf leveringstider er en udfordring ved bilfabrikkerne, men Mercedes er langt fremme, og vi kan levere biler allerede nu. Det samme gælder for vores værksteder, hvor personalet er uddannet og klar til at tage imod eldrevne biler, siger salgsdirektør Steen Hessel.


Han suppleres af Andreas Knudsen, kommerciel direktør i Arval, der er førende inden for erhvervsleasing i Danmark.


- Vi ser det som en del af vores ansvar at være med til at supportere den grønne agenda ved at flytte de danske bilflåder i en grønnere retning. Hvis Danmark skal kunne leve op til politikernes visioner og på den måde agere som forbillede for resten af verden, er det afgørende, at vi som virksomheder går sammen om initiativer som dette og tør sætte en fælles retning for fremtidens grønne løsninger på transportområdet, siger Andreas Knudsen.








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst