Energiselskab peger på fem daglige “bilistiske” fejl
Torsdag 11. juni 2020 kl: 11:13
Af: RedaktionenHver dag begår vi som trafikanter mange større og mindre fejl i trafikken. Energiselskabet OK har fundet frem til en række gængse fejl, man som bilist nemt kan undgå ved mindre vaneændringer
1. Kørsel i venstresporet på motorvejen:
"Højre er den hånd du skriver med"
"Højre er den side rattet i din bil ikke sidder i"
"Højre er den side længest væk fra de modkørende biler"
Huskeregler er der mange af, men ikke desto mindre glemmer mange bilister at holde til højre på motorvejen.
En stikprøve foretaget af Vejdirektoratet viser, at selv hvis få personer kører i venstre- eller midtersporet på motorvejen uden grund, så kan det skabe gener for mange og samtidig forårsage farlige situationer, hvor bilister ikke holder afstand eller overhaler indenom.
Derfor skal vi alle være mere opmærksomme på at holde os i højre vejbane og kun bruge venstre vejbane eller en eventuel midterbane til overhalinger. Hvis vi gør det vil trafikken på de danske motorveje være mere glidende, og så får vi ovenikøbet større trafiksikkerhed.
2. For sent blink ved vognbaneskift på motorvej
I 2003 blev det lovpligtigt at blinke ved vognbaneskift på motorvej, og det er også langt de fleste af os, der husker at gøre det.
Der er bare ét problem: en undersøgelse viser, at danskerne tager for let på det, når de kører bil. Derfor er der også mange af os, der blinker for sent, og det er uhensigtsmæssigt.
Hvis blinket skal have den ønskede effekt, så skal vi blinke før, vi drejer på rattet, så de andre bilister opfatter det, inden vognbaneskiftet sker.
3. For tidlig sammenfletning
Du kender måske følelsen af at opdage en sammenfletning længere fremme og allerede have lyst til at lede efter en løsning. Tanken er egentlig god, men i praksis foretager mange af os alt for tidlige sammenfletninger. Det gælder nemlig om at vente med at flette til sidste øjeblik, så vejens kapacitet udnyttes bedst muligt.
Forestil dig at bilerne skal flette sammen som en lynlås der, hvor vognbanerne føres sammen - hvis vi alle gør det, så går sammenfletningen meget lettere.
4. Fejl ved tankning
Tankstationen er det fjerde sted, hvor rigtig mange fejltagelser finder sted. Enten glemmer vi, hvilken side tankstudsen sidder i eller fylder forkert brændstof på bilen. Særligt forkert brændstof på bilen kan være en rigtig dyr fornøjelse.
Faktisk sker det, ifølge FDM, for omkring 20 danskere dagligt, og er du én af dem, er det vigtigste, at du ikke starter motoren - og hvis den allerede kører, er det meget vigtigt, at du slukker den, så snart du opdager fejlen. Herefter kan du kontakte vejhjælp og gøre dem opmærksomme på, at bilen ikke må startes ved afhentning.
5. For slap bremsning
Mange kan blive lidt forskrækkede, når bremsepedalen vibrerer, når vi bremser hårdt. Men det skal ikke forskrække os. Faktisk er det, ifølge FDM, rigtig godt for din bils bremsesystem, hvis du ind i mellem foretager en hård opbremsning – naturligvis uden biler bag dig! Det holder nemlig dine bremser fri for støv og rust, så levetiden forlænges.
Vi kan alle komme til at begå fejl i trafikken, men hvis vi alle arbejder på at forbedre vores uvaner, så går det hele lidt mere glat og sikkert.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
- Transportfond støtter 26 projekter
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Lov åbner for motorvejsanlæg i Midtjylland
- Hollandsk distributionsbil er blevet hædret i Irland
- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





