Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vejdirektoratet udlægger 156 kilometer mindre klimabelastende asfalt

Mandag 25. maj 2020 kl: 10:32
Share  


Af: Redaktionen

I løbet af årets vejarbejdesæson udlægger Vejdirektoratet mindre klimabelastende asfalt på 156 kilometer af Statens veje fordelt med 100 kilometer motorvej og 56 kilometer hovedlandevej

At asfalten kan betegnes som mindre klimabelastende - Vejdirektoratet kalder den for klimavenlig - bygger på, at den er lettere for dækkene at køre på, da der opstår mindre rullemodstand mellem dækkene på bilerne og vejen. Dermed bruger biler og lastbiler mindre brændstof, hvilket igen reducerer CO2-udledningen fra trafikken. Vejdirektoratet peger på, at den mindre rullemodstand ikke har betydning for sikkerheden.


Udlægningen sker i forlængelse af S-Regeringens beslutning fra sidste efterår om, at den nye asfalt på statsvejnettet som udgangspunkt skal være bidrage ti mindre CO2-udledning.


- Transportsektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi tænker klimavenlige løsninger ind i alle dele af transportområdet. Ved at udlægge den nye type asfalt vil vi kunne sænke CO2-udledningen fra biltrafikken, og jeg er glad for, at den klimavenlige asfalt bliver udbredt til flere strækninger rundt om i landet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Gert Ahé, der er områdechef i Vejdirektoratet, peger på, at der en tale om en ny type asfalt, der udløser mindre CO2-udledning fra vejene end de asfalttyper, Vejdirektoratet hidtil har anvendt.


- Vu udlægger i størst mulig grad klimavenlig asfalt i forbindelse med vores vedligeholdelse af statsvejene i år, siger han.


Den nye type asfalt er den eneste asfalttype af sin art, og den kan have stor betydning for bestræbelserne på at gøre noget ved CO2-udledningen, der kommer fra vejene.


- Vores beregninger viser, at biler og lastbiler bruger cirka 1,2 procent mindre brændstof, når de kører på veje med klimavenlig asfalt. Det lyder måske ikke af meget, men det bliver til en rigtig stor CO2-besparelse, når der køres mange kilometer på vores motorveje og hovedlandeveje, siger Gert Ahé.


Desuden viser de foreløbige resultater, at den nye asfalt også har en positiv effekt i forhold til at reducere støjen fra vejtrafikken. Det er ifølge Vejdirektoratet for tidligt at sige, hvor stor støjreduktionen vil være på længere sigt, da der stadig er tale om et nyt produkt.


Den mindre klimabelastende asfalt er et nyt, specialblandet produkt, der er udviklet siden 2011 i samarbejde mellem Vejdirektoratet, forskere fra universitetsverdenen samt fra industrien.





Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sættevognstog kan bruges til øvelseskørsel
- Aabenraa-vognmand er sat uden for døren hos to organisationer
- DTL ekskluderer medlemsvirksomhed
- Varebilerne er faldet tilbage
- Juni bød på færre nye lastbiler
- Hadsten-vognmand komprimerer affaldstransporten
- Transportskoler inddrages i nyt projekt
- Ny bro-direktør kommer fra trafikselskab i Skåne
- Lastbilleverandør leverer chaufføruddannelser fra grunden
- Brand- og redningsfolk kan køre uden risiko for automatiske og uretmæssige fartbøder
- Arbejdsmiljø og social dumping er i fokus med nye anbefalinger til store infrastruktur- og byggeprojekter
- Finsk dækproducent opnår ISO-certificering i Nordamerika

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst