Toldere finder flere ulovlige våben
Onsdag 13. maj 2020 kl: 13:36
Af: RedaktionenToldere ser fortsat tusindvis af ulovlige våben i pakker og post på vej til Danmark. I 2019 tilbageholdt Toldstyrelsen over 13.000 ulovlige våben i toldkontrollen. Det er rekord og en stigning på 14 procent fra 2018, hvor tallet var 12.000 våben). I forhold til 2015, hvor Toldstyrelsen beslaglagde 1.390 våben, er der tale om mere end en ottedobling
- Vi bliver ved med at se en masse ulovlige våben i toldkontrollen. Sidste år havde vi i snit 37 våbenbeslag om dagen, så det er et rigtig højt tal, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Preben Buchholtz.
Han oplyser, at tolderne primært finder de mange våben i postpakker bestilt fra udenlandske hjemmesider.
Våbnene dækker alt fra kastestjerner, knojern til forskellige knive, herunder springknive samt ulovlige peberspray. Også genstande, som umiddelbart ikke ligner våben såsom kreditkort, der kan foldes ud som knive, eller strømpistoler kamufleret som lommelygter, læbestift eller lignende, bliver opdaget og tilbageholdt.
Stigningen i våbenbeslag er resultatet af en skærpet toldkontrol, hvor Toldstyrelsen har øget antallet af kontroltoldere, fået nye scannere og forbedret en række arbejdsprocesser på kontrolområdet.
Risikerer en politianmeldelse
I tolden ser man ikke mindst knive, der er kendt fra computerspil som Counter-Strike. Knivene, der er efterligninger af våben fra spillene, bliver ofte købt af børn og unge via udenlandske hjemmesider, hvor de ikke nødvendigvis er klar over, at knivene er ulovlige i Danmark.
- Selv om intentionen kan være uskyldig, er konsekvenserne alvorlige. Knivene er ofte udformet på en måde, der gør, at de kan bruges i eksempelvis nattelivet. Derfor er de ulovlige, siger Preben Buchholtz.
Når pakker med ulovlige våben bliver taget af Toldstyrelsen, bliver der oprettet en sag. Herefter bliver sagen overdraget til politiet, som kontakter modtageren af pakken med en sigtelse for brud på våbenlovgivningen.
Netop af den grund opfordrer Preben Buchholtz forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn køber på nettet. Det kan nemlig have mærkbare konsekvenser for børnenes fremtid eller den, der køber kniven for børnene, hvis købet ender med en politianmeldelse.
- Det er de færreste af de unge, der ved, at de risikerer at overtræde våbenloven. For Toldstyrelsen er det en balance mellem i tide at få advaret dem, der har handlet i god tro, og samtidig få stoppet smuglere i at få våben ind landet, siger Preben Buchholtz.
Toldstyrelsen har konstant fokus på våben i kontrollen og opfordrer til omtanke, når man handler på nettet
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
- Varebil fra lastbilproducent er produceret i over 200.000 eksemplarer
- Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




