Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
HAVNEORGANISATION:

Halvdelen af de danske havne arbejder med vindenergi

Mandag 4. maj 2020 kl: 11:26
Af: Redaktionen

Halvdelen af de danske havne arbejder med vindenergi

Brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, har kortlagt landets havne for at få et overblik over, hvor mange der er engageret i vindmølle-sektoren i Danmark. Resultatet viser, at 25-30 havne i dag har vindenergi som forretningsområde. Danske Havne vurderer, at flere vil komme til i løbet af den næste år

De danske havne har de seneste ti år fået en central rolle i det, nogle kalder for det danske vindeventyr. Andre vil måske bruge mere realistiske betegnelser end ordet eventyr. Uanset ordvalg skaber området ifølge Wind Denmark beskæftigelse til omkring 33.000 personer. Danske Havne peger på, at det til vil vokse betragteligt de kommende år.


- Vindeventyret griber om sig, og de danske havne har særligt de seneste år udviklet det til et kraftigt stigende forretningsområde. Og når vi kortlægger havnenes rolle i vindeventyret, viser det tydeligt, hvor meget det betyder ude i landet. Vores gennemgang viser, at 25-30 havne allerede i dag har vindenergi på programmet, og det vil kun stige i fremtiden, når havvind får en endnu mere fremtrædende rolle i dansk energiproduktion, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne.
 

Bredt spændende forretningsområder
Arbejdet med vindenergi spænder bredt i de danske havne. Esbjerg Havn er verdens førende inden for havvind, da over 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra Esbjerg. Flere andre steder i landet er der også opsat vindmøller på havnene, hvilket giver grøn strøm til både havn og by. Derudover bruges eksperter fra danske havne i blandt andet Asien, når nye havvindmølleparker skal projekteres og udvikles.
 

- Grenaa Havn sender eksperter på vidensdelingsopgaver til Asien, fordi deres viden er eftertragtet. Nye vindmøller på Hirtshals Havn har på få måneder gjort ikke bare havnen men hele byen til en el-positiv energiby. Der udskibes dele til vindmøller fra mange steder som Aabenraa Havn, Nakskov Havn og Fredericia Havn bare for at nævne nogle stykker. På Lindø Port of Odense producerer de verdens største naceller til vindmøller, og på Aalborg Havn har de et kæmpestort testcenter. Det foregår i alle dele af landet, og det er kun på vej frem,  siger Tine Kirk Pedersen og fortsætter:


- Derudover vil jeg også gerne fremhæve Hvide Sande Havn, der er valgt som drifts- og vedligeholdelsescenter for Danmarks næste og største havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen. Ørsted vil bygge en gigantisk vindmøllepark ud for Rønne Havn, og Klintholm Havn på Møn skal være servicehavn for den store havvindmøllepark Kriegers Flak. Det er i øvrigt steder, hvor den slags opgaver forholdsmæssigt fylder enormt meget og har en virkelig positiv effekt på hele lokalområdet og oplandet, fordi det i høj grad understøtter den lokale beskæftigelse.
 

Stort europæisk potentiale
I Danmark står der i dag ifølge Wind Denmark over 4.000 vindmøller på land og 500 på havet. Med energiaftalen fra 2018 besluttede Folketinget, at Danmark fortsat skal udbygge med vindenergi på land og især på havet fremadrettet. Mere og mere flyttes ud på vandet, da havvind er langt mere energieffektivt. Antallet af vindmøller på land ventes at falde med omkring 50 procent frem mod 2030, mens størstedelen af kommende vindmøllebyggeri vil ske i store havmølleparker i Nordsøen og i Østersøen. 


Ser man bredere mod resten af Europa, ser potentialet endnu større ud, fremhæver Danske Havne.


- Der er bestemt også den europæiske vinkel. I Danmark kommer omkring 15 procent af strømmen fra havvind, viser tal fra Dansk Energi. Men på EU-niveau er det kun to procent. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at kapaciteten af havvind som minimum skal 20-dobles, hvis målet om et klimaneutralt Europa skal nås i 2050. Det viser altså, at der er et enormt potentiale, og der er det vigtigt, at Danmark fortsat er i spidsen. Vores havne spiller altså allerede i dag en store og afgørende rolle i vindeventyret, men det kan blive endnu større i fremtiden, hvis vi holder fokus, og investeringerne følger med, siger Tine Kirk Pedersen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst