Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Banedanmarks nye signalsystem er klart på Thybanen

Tirsdag 7. april 2020 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Som den tredje togstrækning i landet har Thybanen, der forbinder Thisted og Struer, fået installeret det nye digitale signalsystem, ERTMS, som på sigt skal installeres på alle landets fjernbanestrækninger. Signalsystemet skal sikre, at der i fremtiden vil være markant færre signalfejl i togdriften

Banedanmark har arbejdet på udrulningen af signalsystemet på Thybanen frem til den forløbne weekend og har siden midten af februar taget systemet i brug etape for etape. Alt er forløbet planmæssigt, og dermed er togoperatøren Arriva begyndt at køre på det nye signalsystem på hele strækningen imellem Thisted og Struer.  


Thybanen er den tredje togstrækning, hvor Banedanmark har udrullet det nye signalsystem, ERTMS. Hidtil er systemet taget i brug på banen i Vendsyssel mellem Lindholm og Frederikshavn og på strækningen Roskilde-Køge. Herudover har Banedanmark udrullet et nyt signalsystem kaldet CBTC på to S-banestrækninger i København. Erfaringerne fra de første strækninger viser, at systemerne betyder, at der i dag er færre forsinkelser på grund af signalfejl, så passagererne får flere tog til tiden. Arriva, som har togdriften på Thybanen, ser frem til at køre på det nye system. 


- Passagererne vil opleve færre forsinkelser, ligesom det vil give mulighed for at optimere køreplanerne, og for at togene kan køre tættere på hinanden, siger direktør for Tog Susanne Hejer fra Arriva.


- Så det får stor betydning for både de rejsende og vores lokomotivførere, at vi nu begynder at køre på det nye digitale signalsystem, og vi ser frem til, at vi, i samarbejde med Banedanmark, skal udrulle resten af signalsystemet på vores andre strækninger i Midt- og Vestjylland henover de næste år, tilføjer hun.


Søren Boysen, der er direktør for Signalsystemer i Banedanmark, peger på, at med det nye system bliver togdriften mere stabil.


- Vi får flere tog til tiden, og vi får også plads til flere tog på skinnerne, fordi togtrafikken kan køre hurtigere. På Thybanen får vi også et endnu højere sikkerhedsniveau, fordi der ikke her har været automatisk togkontrol tidligere, siger Søren Boysen.


Signalsystemerne erstatter de gamle signalanlæg på det danske jernbanenet, som både er slidte og teknologisk forældede, og som indebærer, at lokoførerne skal holde øje med fysiske signaler langs banen og ind i mellem være i telefonisk kontakt med kommandoposter, før de får signal til at køre. Det nye system er fjernstyret, så lokoføreren får signaler digitalt på deres computerskærm i førerhuset. Det betyder også, at togdriften hele tiden kan følges med stor præcision fra Banedanmarks centrale trafiktårne. Forventningen er, at 80 procent af de forsinkelser, der skyldes signalrelaterede fejl på jernbanenettet, vil forsvinde, når man siger farvel til de gamle signaler. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst