Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Opfordring: Besøg ikke Anholt i påsken

Fredag 27. marts 2020 kl: 11:54
Share  


Af: Redaktionen

For at mindske risikoen for smitte med corona-virus indføres der fremover begrænsning på passagerantallet på Grenaa-Anholt-færgen, så der højst kommer 35 passager med på hver sejlads. Pladserne er fortrinsvist reserveret til øens egne beboere. Opfordringen fra Norddjurs Kommune er klar: - Vent med at besøge Anholt, til corona-epidemien er drevet over

Norddjurs Kommune har gennem Østjyllands Politi fået retningslinjer i forhold til, hvordan bestemmelserne i en ny bekendtgørelse, der skal være med til at begrænse spredningen af corona-virus i Danmark, skal fortolkes. 


Bestemmelsen handler om, hvor mange personer der maksimalt må være i et lokale pr. fire kvadratmeter gulvareal. Disse regler tages nu i brug for at begrænse antallet af passagerer på Grenaa-Anholt færgen for derigennem at mindske risikoen for corona-smitte på øen.


Omfanget af opholdsarealerne på Anholt-færgen betyder, at der fremover højst tages 35 passagerer med pr. sejlads, hvilket er en markant begrænsning i forhold til den hidtidige begrænsning på 100.
 Pladserne forbeholdes først og fremmest øens fastboende med nødvendige ærinder på fastlandet. Det samme gælder fastboende, der skal hjem til øen.


- Anholt er en smuk, men også sårbar og isoleret ø. Af de cirka 130 fastboende er omkring 50 personer over 65 år gamle. Dem skal vi passe godt på i denne tid. Vi skal samtidig sikre, at øens beredskab, specielt ift. sundhed og omsorg, ikke påvirkes negativt af corona-virus, siger borgmester Jan Petersen (S).


Han har samtidig en klar opfordring til de mange, som holder af Anholt og besøger øen - eksempelvis i ferier: 


- Vent med at besøge Anholt både på nuværende tidspunkt og for eksempel i påsken til vi er på den anden side af den nuværende situation. Øen er der stadig, når krisen er ovre, og så vil vi glæde os til at tage imod turister og sommerhusejere igen på Danmarks mest unikke ø, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportøkonomisk forening har fået ny formand
- Søfarende er omfattet af ny erhvervsrejsevejledning
- Motorfærge har fået rotorsejl
- Øresundshavn fyrer 55 mand
- Rederiorganisation byder styrket eksportindsats velkommen
- Dansk eksport og arbejdspladser skal have støtte til at holde kursen
- Vestkysthavn har plads til andet end fisk
- Tidligere lukningstruet havn leverer overskud
- Sådan når vi 70-procents målsætningen i 2030
- Færgedriften er tilbage mellem Jylland og Samsø
- Transportkoncern i Esbjerg fremlægger rekordresultat
- Nordisk kapitalfond med fokus på infrastruktur vil investere i Esbjerg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst