Transportkoncern samarbejder med kaffeproducent om grøn kaffetransport
Torsdag 23. januar 2020 kl: 10:10
Af: Redaktionen
Godt samarbejde og fælles visioner hos transport- og logistikkoncernen Frode Laursen og kaffeproducenten Arvid Nordquist HAB har banet vejen for mere bæredygtig transport af bæredygtig kaffe. Onsdag 21. januar blev den første bio-gas lastbil indviet i Stockholm
Frode Laursen og Arvid Nordquist har sammen udviklet en løsning med transport af økologisk, bæredygtig kaffe i Stockholm-området ved hjælp af lastbiler, der kører på 100 procent biogas.
- Jeg er meget begejstret for det her samarbejde, siger koncerndirektør for Frode Laursen, Thomas Corneliussen, og fortsætter:
- Den grønne omstilling er vigtig, og vi er af den overbevisning, at vi når det bedste resultat, når vi samarbejder med vores kunder om de rigtige løsninger.
Også logistikdirektør i Arvid Nordquist HAB, Peter Dannqvist, er tilfreds.
- Vi er glade for at Frode Laursen tog imod udfordringen og kom frem til en god løsning. Dette er et skridt mod vores mål om at opnå fuldstændig fossil-fri transport og et endnu mere bæredygtigt produkt.
Op til 100 procent CO2-reduktion
Gaslastbilen skal køre på flydende biogas (LBG) lavet af biologisk materiale, som for eksempel affald. Derved kan man kære op til 100 procent af CO2-udledningen væk.
- LBG er perfekt til denne opgave i og omkring en storby. Ikke alene er den nærmest CO2-neutral, men den er også mere lydsvag end en almindelig dieselbil, hvilket gør den mere velegnet i tæt beboede områder, siger Thomas Corneliussen.
Han håber, at man kan udvide samarbejdet og indsætte flere gaslastbiler i Sverige. I forvejen anvender Frode Laursen anden generations HVO i distributionen for Arvid Nordquist. HVO'en er en bio-diesel, som ligeledes er fremstillet af affald og andet biologisk materiale.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




