Leverandør af elektriske transportløsninger støder til med konkurrencedygtige priser

MAN Trucks & Bus tilbyder sine elektriske varebiler MAN eTGE til sine danske kunder til en pris på under 400.000 kroner og tilbyder dermed en samlet TCO - total cost of ownership - der kan måle sig med dieseldrevne varebiler. Dermed støder MAN Truck & Bus til den grønne udvikling med den fuldt elektriske eTGE varebil
Skal der sættes yderligere skub i den grønne udvikling, skal vi have flere elektriske varebiler på gaden, til erstatning til de mange dieseldrevne varebiler. For at lykkedes med denne omstilling, skal kunderne tilbydes et køretøj, der kan holdes op mod varebiler med dieseldrift med hensyn til de samlede driftsomkostninger, lyder det fra MAN i Danmark.
Når prisen på MAN eTGE kombineres med lavere driftsomkostninger - især hvad angår energi (brændstof) og vedligeholdelse - samt et meget højt standardniveau af sikkerhedsudstyr, koster den elektriske varebil i sidste ende ikke mere end dens dieseldrevne konkurrenter. Samtidig er den langt mere miljøvenlig.
Ud over at have elektriske varebiler på programmet, er MAN i gang med at lancere elektriske bybusser og elektriske distributionslastbiler, som alle er udviklet med fokus på anvendelse i bytrafikken.
MAN eTGE er også rettet mod de kundegrupper, der overvejende opererer i byområder, såsom pakkedistribution, håndværkervirksomhed og kommunale tjenester. MANs elektriske varebil kan oplades med almindelig opladning via en AC-opladestation, mens den hurtigste måde at oplade MAN eTGE på er ved en DC-opladestation, hvor køretøjet kan lades op til 80 procent på 45 minutter.
Kombinationen af de lave anskaffelsesomkostninger, det omfattende standardudstyr, de lave driftsomkostninger, otte-års batterigaranti og fem års total garanti, gør den elektriske varebil attraktiv i omstillingen til en verden af e-mobilitet.
Trods den korte tid på markedet har MAN Danmark allerede solgt sin elektriske varebil til flere store operatører - eksempelvis Citylogistik og Bring. Begge opererer med gods- og pakkedistribution i København.
Teknisk data: MAN eTGE
Drivlinje | Støjsvag elektrisk motor |
Gearkasse | 1-trins gearkasse |
Maks. power; maks. moment | 100 kW; 290 Nm |
Batterikapacitet | 35,8 kWh, litium-ion batteri |
Rækkevidde | 115 km i overensstemmelse med WLTP |
Faktisk rækkevide inden for bydrift | 120-140 km |
Lastrumsvolumen | 10,7 m3 |
Nyttelast | Ca. 1 ton |
Oplademuligheder | AC opladestation (op til 7,2 kW i 5 timer og 20 minutter) DC opladning (op til 40 kW i 45 minutter) |
Opladestik | CCS (Combined Charging System) |
Standardudstyr | ComfortPlus førersæde, dobbelt passagersæde, opvarmet forrude, MAN Media Van Navigation, Climatronic aircondition system, cruise control, bakkamera, LED forlygter, avanceret nødbremsesystem (EBA), aktiv vognbaneassistent, blind-spot og udkørselsassistent, sidekollisionsassistent og hill start, sidevinds- og fjernlysassistent. |
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Chiptuning af lastbiler udløste fængselsstraf
- Vejledning om cabotagekørsel er opdateret med flere konkrete eksempler
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Chauffør med gravid kæreste blev fyret - arbejdsgiver skal betale godtgørelse
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |