Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederier genbruger skibe

Torsdag 12. december 2019 kl: 11:39
Af: Redaktionen

Danske rederier ser muligheder i genbrug, og antallet af køb af brugte skibe er steget markant det seneste år. Det viser nye tal fra organisationen Danske Rederier, som forventer at tallet vil stige yderligere de kommende måneder

Baggrunden for, at rederierne ser sig om efter skibe, der allerede er sat i søen frem for at bestille nye skibe, er blandt andet, at der er efterspørgsel efter søtransport. Efterspørgslen får flere rederier til at udvide flåden, så de er klar til fremtidens muligheder. Antallet af køb af secondhand skibe er ifølge Danske Rederier steget med 54 procent det seneste år, og Danmark indtager nu en syvendeplads på listen over de lande, som køber flest brugte skibe målt i brutto tonnage. 


- Det er et positivt tegn, at rederierne har mod på at udvide deres flåde, men verdensmarkedet er præget af overkapacitet, og derfor giver det rigtig god mening at se på eksisterende muligheder, inden man vælger at bestille nybyggede skibe. I dagens marked er der ofte er en god økonomisk gevinst at hente ved at købe et brugt skib, siger direktør for erhverv og analyse hos Danske Rederier, Jacob K. Clasen.  


Det er ikke kun, når der skal købes nyt, at genbrug er guld. Også salget af brugte skibe er steget, viser en analyse fra Danske Rederier. Salget af brugte skibe er det seneste år steget med 12 procent, og det globale shippinginstitut, Clarkson, forventer en stigning på 34,2 procent totalt set for 2019.


Samtidig er antallet af ordrer på nybyggede skibe faldet drastisk. I år er der indtil videre blevet bestilt 63 nybyggede skibe, hvilket er et fald på 45 procent sammenlignet med samme periode sidste år.  


Hos Danske Rederier mener man, det er helt naturligt at handlen med brugte skibe stiger, mens man finder løsningerne, som skal skabe en mere miljø- og klimavenlig skibsfart.


- Vi afventer lige nu nye teknologier og brændstoffer, som kommer til at vende op og ned på fremtidens skibsfart i forbindelse med den grønne omstilling. Det får flere rederier til at se på billigere alternativer nu og her, siger Jacob K. Clasen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst