Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Klimapanel udpeger de mest effektive danske klimaløsninger

Onsdag 27. november 2019 kl: 12:33
Share  


Af: Redaktionen

Forskere og topchefer fra erhvervslivet peger i fællesskab på klimaløsninger og teknologier, som vil få størst effekt på klimaet, og som samtidig bygger på Danmarks eksisterende styrkepositioner. Det er løsninger, som kan give Danmark nøglerolle i den globale klimakamp

En ambitiøs og vedvarende satsning på grøn forskning og innovation, som gør det muligt for forskere og virksomheder i samarbejde at udvikle fremtidens klimaløsninger, betyder, at Danmark kan spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringerne.


Men det er en både kompleks og risikabel opgave at afdække de klimaløsninger og -teknologier, som har størst effekt på CO2-udledningen. 
De hastigt voksende og alvorlige klimaudfordringer kræver, at lande som Danmark bruger ressourcerne mest effektivt.


Derfor har Innovationsfonden nedsat et klimapanel bestående af landets førende klimaforskere, topledere fra mange af landets største virksomheder, interesseorganisationer, myndigheder og flere - som har haft til opgave at identificere de klimaløsninger og -teknologier, som med afsæt i danske styrkepositioner kan få størst gavn på CO2-udledningen og klimaet.


Arbejde er afsluttet, og i en ny rapport udpeger klimapanelet en række klimaløsninger fordelt på fem overordnede områder, som både repræsenterer langt størsteparten af Danmarks samlede udledning, og samtidig er områder, hvor Danmark har eksisterende forskning og erhvervsmæssige styrkepositioner:
  • Bæredygtigt landbrug og fødevarer
  • Energi og lagring
  • Alternative brændstoffer og transport
  • Byggeri og intelligente bygninger 
  • Fremstillingsindustri og materialer

Alle fem områder omfatter løsninger, hvor dansk innovation har potentiale for at skabe den største reduktion af C02-udledning forankret i danske styrkepositioner inden for forskning, erhvervsliv og regulering.


Konkrete klimaløsninger
Løsningerne tæller blandt andet alternative brændstoffer til transport, klimavenlig fødevareproduktion, digitalisering og energieffektiviseringer i byggeri og fremstillingsindustri og ikke mindst et vedvarende og massivt fokus på lagring af vedvarende energi og såkaldt Power2X.


Områderne og løsningerne konkretiserer de grønne temaer, som Innovationsfonden har fået til opgave at udmønte på baggrund af den nylige politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020.


Klimapanelets anbefaling om forskning og innovation inden for de udvalgte områder kan være med til at gøre det muligt at indfri de politiske målsætninger om at reducere Danmarks samlede udledning af klimagasser med 70 procent i 2030 - og bane vejen for et Danmark, der bliver nuludledningssamfund i 2050.


- Vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne og den sidste, der kan nå at gøre noget ved det. Der er ingen tvivl om, at forskere og virksomheders samarbejde om forskning og innovation er en helt central nøgle til mange af de klimaudfordringer, vi står over for. Det er nødvendigt, at alle idéer bringes i spil for, at vi når i mål, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).


Hun bliver suppleret af Innovationsfondens konstituerede direktør, Tore Duvold.


- Uret tikker i klimakampen. Vi skal handle hurtigt, ambitiøst og effektivt. Derfor glæder jeg mig over, at klimapanelet med sit arbejde har gjort os klogere på, hvordan Innovationsfonden investerer i de mest effektive klimaløsninger. Det er ret unikt, at det her arbejde er sket i fællesskab mellem forskerne, som jo skal finde teknologierne og løsninger, og så virksomhederne, som skal omsætte det til konkrete produkter, der gør en forskel for klimaet, siger Tore Duvold.


Klimapanelets arbejde har undervejs været faciliteret af Instituttet for Fremtidsforskning.


Den endelige rapport kan ses her:

Klimapanelets konklusioner kan ses her:
 
Klimapanelets samlede løsningskatalog kan ses her:

En oversigt over medlemmer af klimapanelet kan ses her:










Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Renault Trucks T og T high kører ind i 2020 med øget komfort og mindre forbrug
- Vognmand i Gørding tipper 59 kubikmeter med ny fire-akslet
- Falck betaler bøde på 30 millioner kroner i konkurrencesag fra 2014-2015
- Vejdirektoratet har talt parkerede lastbiler
- Hverdagenes kampe om rastepladserne fortsætter
- Hver fjerde dødsulykke skyldes chancebetonet kørsel
- Politiske tiltag med effekt på kort sigt
- Vognmand i Thy har løftet brændstoføkonomien med nye biler
- Vejpakkeresultat kan sikre klarhed om reglerne i vejgodstransporten
- Vognmandsorganisation venter med at juble
- Der er opnået enighed om spilleregler for vejtransporterhvervet
- Elektriske Fuso-lastbiler er kørt ud på danske veje

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst