Danske Havne efterlyser revision af havneloven
Torsdag 3. oktober 2019 kl: 10:42
Af: RedaktionenHavneorganisationen Danske Havne er skuffet over, at S-regeringen i sit lovprogram for det nye folketingsår, ikke har en ellers planlagt revision af havneloven med på program
Hos brancheorganisationen Danske Havne har man nærlæst lovprogrammet, der blev lagt frem tirsdag i denne uge. Organisationen lægger ikke skjul på, at den er skuffet over, at en ellers planlagt revision af havneloven ikke er på S-Regeringens program.
- Hvis jeg skal udtrykke det diplomatisk, så er det meget, meget, meget ærgerligt, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne, og fortsætter:
- Det er ærgerligt, fordi hele branchen nu i langt over to år har arbejdet på at få opdateret havneloven, så alle landets havne kan indrette sig efter fremtiden og fortsætte arbejdet for vækst, arbejdspladser og grøn omstilling. Det er mildest talt ikke en optimal situation, at havnene hele tiden ved, at Folketinget lige straks vil ændre havneloven, men så udskydes det alligevel gang på gang. Først udskød VLAK-regeringen havneloven, og nu udskyder S-regeringen den.
Arbejdet med revisionen af havneloven har været i gang siden foråret 2017, hvor daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) nedsatte et ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger til en ny havnelov. Anbefalingerne blev lagt frem i maj året efter. Det videre arbejde blev efterfølgende skubbet flere gange, selvom branchen ifølge Danske Havne egentlig havde været involveret og var klar til at komme det sidste stykke.
Den nye havnelov er nu skubbet endnu en gang, og selvom det ærgrer Danske Havne, så vælger brancheorganisationen at indtage en efter eget ordvalg konstruktiv tilgang til sagen.
- Vi havde gerne set havneloven på lovprogrammet, fordi det som sagt ville have skabt de stabile rammevilkår, som branchen fortjener. Men nu er det sådan, det er, og så vil vi fra havnenes side fortsætte med at byde ind med vores vigtigste pointer og arbejde konstruktivt videre, Tine Kirk Pedersen og fortsætter:
- Det vigtigste for os er blandt andet, at den nye havnelov sikrer lige konkurrencevilkår, og så ønsker Danske Havne en havnelov, der sigter mindst ti år frem i tiden, så den kan give mulighed for nye samarbejdsformer mellem offentlige og private aktører.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Varebil som chassis med førekabine er elektrisk fra bunden
- To ud af tre tunge lastbiler er svenske
- Bestanden af lastbiler over 16 ton voksede i oktober
- Tyskland vil støtte import af dansk brint
- Fire-akslet trækker kan løfte ret meget ret højt
- EU-Parlamentet har vedtaget forenklinger
- Antallet er kørt frem med 2,6 procent
- Rederi åbner direkte rute mellem Marokko og Nordeuropa
- Tip-trailer kan rumme 37 kubikmeter jord - og andet løst læsset
- Hillerød får motorvej helt til Tulstrup nordvest for byen
- Oktober bød på lidt flere konkurser
- Færgerute over Øresund sætter tredie elektriske færge i drift
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




