Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
AALBORG LUFTHAVN EFTER ÅRETS STØRSTE REJSEMÅNED:

Tilbagegangen var forventet

Tirsdag 1. oktober 2019 kl: 10:51
Share  


Af: Redaktionen

September kunne ikke leve op til september sidste år, som var den hidtil største rejsemåned i Aalborg Lufthavns historie. I forhold til september sidste år endte september i år 11,3 procent lavere målt på antal passagerer

September er som regel den største rejsemåned på året, hvor både erhvervs- og ferietrafikken er på sit højeste, og september i år var med 146.488 rejsende til og fra Aalborg Lufthavn ingen undtagelse. Dog var der samlet set en tilbagegang på 11,3 procent i forhold til passagerrekorden i september 2018, hvor der var 165.168 rejsende.


For charterbranchen var september i år en turbulent måned med konkursen i Thomas Cook Group. Trafikmæssigt var der 25.332 charterpassagerer igennem Aalborg Lufthavn i september i år mod 26.524 i samme måned sidste år, som resulterer i en mindre tilbagegang på 4,5 procent.
 

- Konkursen af Thomas Cook 23. september gav rystelser i branchen og påvirkede især den danske chartertrafik. Fra Aalborg Lufthavn betød det desværre en aflysning af et fyldt fly til Cypern om mandagen. September bød dog også på godt nyt for chartertrafikken til sommeren 2020, da blandt andet Detur annoncerede en længe ønsket direkte charterrute til Gazipasa i Tyrkiet, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.
 

Tilbagegang i udenrigstrafikken trods fyldte rutefly
Populære ruter som Amsterdam, Barcelona, Antalya, Malaga og Alicante havde i september 2019 en gennemsnitlig kabinefaktor på over 92 procent, som vidner om en stor efterspørgsel. På trods af dette var der med 47.065 passagerer i september i år i forhold til 55.193 passagerer i september sidste år tale om et fald på 14,7 procent.


- I september ser vi samme billede, som vi hidtil har set i 2019, hvor efterspørgsel på rejser til udlandet er stigende, men flyene mangler, hvorfor udenrigstilbagegangen er forventet. Samtidig ser vi en tilbagegang i indenrigstrafikken, hvor udfordringerne her ligger i billetpriserne, der generelt set er højere end de var sidste år, og det har stor effekt på antallet af fritidsrejsende, siger Søren Svendsen.
 

I september 2019 var der 74.091 indenrigsrejsende til og fra Aalborg mod 83.451 rejsende i september 2018, svarende til en tilbagegang på 11,2 procent.
 

Amerikanske rejsebureauagenter på besøg i Nordjylland 
I løbet af august og september har Aalborg Lufthavn, sammen med Atlantic Link og Samson Travel, arbejdet på et stort turismeprojekt ”Top of EU”, hvis formål er at tiltrække amerikanske turister til Nordjylland. I den forbindelse kommer 19 rejsebureauagenter fra USA på besøg fra 3.-8. oktober. De skal opleve Nordjylland, så de kan vende hjem og sælge oplevelsen til amerikanske turister. Hos Aalborg Lufthavn forventer man en målbar effekt i sommeren 2020. 
 




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Toldere finder flere og flere ulovlige våben
- EU-Kommissionen præsenterer en ny transportkommissær
- Nordjysk lufthavn noterer tilbagegang
- - Vi må og skal flyve grønnere
- Transportkoncernkøb omfattede også fragtfly
- Mindre lufthavne kan søge om økonomisk håndsrækning
- Lavprisflyselskab flyver hjem med positivt kvrtalsresultat
- Københavns Lufthavn havde en travl september
- Færøerne får flere flyforbindelser i vinterhalvåret
- Lavprisflyselskaber har intentioner om at samarbejde
- Ekspres-koncern er en af Årets Bedste arbejdspladser
- Skandinavisk flyselskab transporterede 2,9 millioner passagerer i september

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst