Thisted Kloakservice har fået den tredje
Torsdag 5. september 2019 kl: 12:12
Af: Redaktionen
Stiholt i Thisted, der blandt andet sælger og servicerer lastbiler fra Scania, har leveret endnu en Scania til Thisted Kloakservice, der samlet har fire biler. Den nye tre-akslede Scania er den tredje af det mærke hos virksomheden
Den nye Scania G500 er opbygget med et 11 kubikmeter slamsugeraggregat fra J. Hvidtved Larsen i Silkeborg.
- Vi har i mange år kørt med vores slamsugere i 10-12 år, men vi lægger fremover strategien lidt om og udskifter dem noget oftere, siger indehaver af Thisted Kloakservice, Bjarne Bloch, og fortsætter:
- Vi er rigtig glade for J. Hvidtved Larsens slamsugeraggregater, og da de jo bygger mange aggregater på Scania, giver det nok en højere kvalitet, og vi får nemmere ved at give dem i bytte, når der er flere år tilbage i bilerne, end hvis de er kørt helt ned.
Bjarne Bloch tilføjer, at det ikke kun er af hensyn til den fremtidig indbytningspris, at virksomheden på de to nyeste biler har valgt Scania-chassiser.
- Det er jo rigtig gode biler, og vi har desuden meget gode erfaringer med Stiholt’s værksted i Thisted, så dermed er det oplagt at satse på Scania, siger han.
Den nye Scania G 500 følger efter en næsten tilsvarende fire-akslet G 500 fra tidligere i år. Derudover har Thisted Kloakservice også en godt fem år gammel fire-akslet Scania R 560 samt en MAN. De anvendes alle til slamsuger- og spuleopgaver lokalt i Nordjylland fordelt med ca. 40 procent for erhvervs- og 60 procent for privatkunder.
I den nye G 500 kan chauffør Lars Pedersen ud over det avancerede Combi 311 højtryks- og vacuum-anlæg fra J. Hvidtved Larsen glæde sig over et omfattende komfort- og sikkerhedsudstyr.
Lastbilen er leveret med en 13-liters seks-cylindret motor på 500 hk, 14-trins gearkasse med Opticruise samt et kraftigt bagtøj med 2,92:1 i udveksling. Hos Bjarne Bloch har brændstoføkonomien stor betydning. Derfor tæller god brændstoføkonomi med uanset om bilerne står stille og driver det kraftige spule-/sugeaggregat - eller kører på vejene.
Lastbilsælger Lars Pedersen og Stiholts Thisted-afdeling har stået for salg og klargøring af den nye Scania til Thisted Kloakservice.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




