Bussen kører gratis til Åbent Hospital
Torsdag 29. august 2019 kl: 14:04
Af: RedaktionenUndgå kø og parkeringsbøvl - tag i stedet bussen til Åbent Hospital i Gødstrup. Sådan lyder opfordringen fra både Hospitalsenheden Vest og Midttrafik for ud for arrangementet, hvor alle interesserede kan se det nye regionshospital i Gødstrup ved Herning
Interessen for at deltage i Åbent Hospital i Gødstrup er ifølge Region Midt overvældende. På få dage har begivenheden på Facebook alene givet over 7.000 tilkendegivelser af interesse for arrangementet.
- Vi er rigtig glade for den store interesse, men det giver også nogle udfordringer. Vi vil rigtig gerne, at alle, der besøger os, får en god oplevelse, og det gælder selvfølgelig også, at der er gode forhold når man ankommer og skal af sted igen, siger sygeplejefaglige direktør Ida Götke.
I håbet om at undgå for meget kø ved parkeringspladserne har Hospitalsenheden Vest allieret sig med Midttrafik, der har arrangeret, at Bus 150, der alle hverdage betjener ruten Herning-Gødstrup Ørnhøj, søndag 1. september kører særkørsler mellem Herning og Gødstrup.
- Vi vil gerne synliggøre, at det er muligt at komme med bus til Regionshospitalet Gødstrup. Vi tror på, at dette også er afgørende for, hvor sygehusets personale vælger at bo, siger Lene Ahle Skoubo, der er Projektleder Kollektiv trafik, Vej, Trafik og Byggemodning, i Herning Kommune.
- Vi er rigtig glade for denne håndsrækning fra Herning Kommune og Midttrafik, siger kommunikationschef Finn Møller, og forklarer, at der, når Regionshospitalet Gødstrup åbner, ikke kun vil være busforbindelse til hospitalet, men at toget mellem Herning og Holstebro også vil stoppe på Gødstrup Station, der ligger lige udenfor hospitalets hovedindgang.
- Åbent hus-arrangementet er en del at det landsdækkende Vi bygger for livet, hvor regionerne byder indenfor på kvalitetsfondsbyggerierne.
- Åbent Hospital i Gødstrup ved Herning finder sted søndag 1. september kl. 10.00 - 15.00
- Adressen er Gødstrupvej 43, 7400 Herning
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
- Alle busser i Middelfart kommune bliver el-busser
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Yngre kvinde blev påkørt af en bus og mistede livet
- Sporfornyelse påvirker trafikken mellem Roskilde og Høje Taastrup de kommende måneder
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Fransk togproducent skal levere flere tog til danske skinner
- Ny busoperatør vil køre 150 nye elbusser ud på gader og veje på Fyn og Langeland
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |