Flere kvinder søger ind på de maritime uddannelser
Torsdag 1. august 2019 kl: 07:28
Af: RedaktionenFor andet år i træk har de maritime uddannelser optaget flere studerende. Selvom der stadig er flest mænd, der søer ind og bliver optaget på uddannelserne, er antallet af kvinder stigende. - En karriere i Det Blå Danmark giver uanede muligheder både for mænd og kvinder. Det er jeg glad for, at flere og flere unge tilsyneladende har fået øjnene op for, siger Anne W. Trolle, der er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i organisationen Danske Rederier
De maritime uddannelser i Danmark kan i år melde om øget optag og fremgang på en række af uddannelserne. De maritime uddannelser har i år optaget 5 procent flere studerende end i 2017. Set i forhold til 2018 er stigningen på 1,5 procent på maskinmester-uddannelserne, International Shipping and Trade på CBS og skibsfører- og skibsofficeruddannelserne på SIMAC.
Da både rederierne og resten af den maritime sektor om få år vil mangle arbejdskraft, så glæder Danske Rederier sig til at byde de unge mennesker velkommen om bord.
- En karriere i Det Blå Danmark giver uanede muligheder både for mænd og kvinder. Det er jeg glad for, at flere og flere unge tilsyneladende har fået øjnene op for, siger Anne W. Trolle, der er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.
Flere kvinder om bord
Hvor der i 2017 blev optaget 28 kvinder på de maritime uddannelser steg tallet i 2018 til 43 og i 2019 er tallet steget til 48 kvinder.
Selvom tallet stadigt er beskedent, er det efter Danske Rederier opfattelse udtryk for en positiv udvikling.
Organisationen har for nyligt oprettet en taskforce, som skal arbejde for at tiltrække og fastholde kvinder til søs.
- Diversitet er en del af opskriften til kommerciel succes. Rederierne risikerer derfor at blive ramt på konkurrenceevnen, når kvinder vælger skibsfarten fra. Desuden går vi glip af halvdelen af talentmassen, hvis ikke vi får fat i det segment. Vi bliver nødt til at tage det endnu mere alvorligt og arbejde målrettet for at ændre tallet, siger Anne W. Trolle og fortsætter:
- Det er vigtigt at hele branchen står sammen, hvis vi skal have flere kvinder til søs. Det er svært at bryde mangeårige mønstre, og derfor er det ikke noget der kommer til at ske fra den ene dag til den anden. Men det bør være muligt at ændre kvindernes holdning omkring uddannelses- og karrierevalg.
Fakta om den nævnte taskforce:
- I dag er 3 procent af de søfarende kvinder.
- Danske Rederier står bag den nye taskforce, som skal vende udviklingen ved at kigge på de tre K’er: Karriere, kultur og konflikthåndtering
- Taskforcen skal for det første komme med anbefalinger til, hvordan rederierne kan tiltrække flere kvinder til de maritime uddannelser. Derudover skal de udarbejde løsninger til, hvordan man kan fastholde kvinderne i længere tid til søs. Endelige skal taskforcen se på, hvordan man bedre kan holde på kvinderne i branchen
- En af løsningerne kan her være at gøre det nemmere at skifte mellem arbejde til søs og i land
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Havneselskab har en længere krydstogtsæson
- Hurtigfærger får støtte fra Staten
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Elektrisk terminaltraktor med fire-hjulstræk var på turné
- Branchen for godstransport til søs har haft besøg af konkurrencemyndighederne
- Rederier kom med klare budskaber til erhvervsministeren
- Producent af malkeudstyr holder styr på kompleks logistik med hjælp fra logistik-rådgiver
- Rederi åbner direkte rute mellem Marokko og Nordeuropa
- Færgerute over Øresund sætter tredie elektriske færge i drift
- Rapport fortæller om kvinder som sømænd
- Rederikoncern melder om afdæmpet udvikling
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




