Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
STUDENTERKØRSEL:

Politi konstaterede fejl ved 23 procent af de kontrollerede køretøjer

Tirsdag 2. juli 2019 kl: 19:58
Share  


Af: Redaktionen

I sidste uge fra torsdag 27. juni til og med søndag 30. juni kontrollerede Tungvognscenter Øst, der dækker Sjælland og Lolland-Falster, lastbiler og busser, der kørte med studenter af alle slags. 61 køretøjer blev kontrolleret - 14 af dem havde fejl eller mangler - og to chauffører måtte skiftes ud

Politiet fra Tungvognscenter Øst oplyser, at to eksamenskøretøjer måtte skifte chauffør, før de kunne komme ud og køre. I det ene tilfælde var chaufførens kørekort udløbet, og i det andet havde chaufføren overtrådt køre- og hviletidsreglerne, da chaufføren ikke havde taget de lovpligtige hvil, men havde kørt i for lang tid uden pause. Desuden manglede en godkendelse af vognens kontrolapparat, og et diagramark var ikke udfyldt korrekt. Endelig var vognens læssebagsmæk ikke sikret mod utilsigtet anvendelse under kørsel.


Herudover fordelte fejlene sig således:
  • 1 fører blev sigtet for at bringe passagerne i fare (færdselslovens § 82, stk. 2), da studenterne sad på siden og oven på køretøjet
  • 7 fejl og mangler på kontrolapparat/diagramark, og på et enkelt køretøj var tachografen registreret med et forkert registreringsnummer
  • 1 køretøj havde ikke fastgjort siddepladserne, og på et andet køretøj var vekselladet ikke spændt fast
  • 4 ildslukkere var ikke tilset inden for den lovpligtige periode. I det ene tilfælde var ildslukkeren ikke tilset siden 2001

Herudover blev der optaget rapport på manglende forsikringspapirer, førerkort, chaufføruddannelsesbevis og synsrapporter.
 

Midt- og Vestsjællands Politi: Det er ikke godt nok
Det er ikke mere end to måneder siden, at Tungvogncenter Øst holdt et informationsmøde for sjællandske vognmænd for at sætte fokus på sikkerheden ved eksamenskørsel og have en dialog med vognmændene om de problemstillinger, de er optaget af ved eksamenskørsel. Ved mødet deltog omkring 30 vognmænd, som repræsenterer i omegnen af 200 chauffører.


- Fejl på mere end hver femte af de køretøjer, vi kontrollerede, er simpelthen ikke godt nok. De unge mennesker, der skal ud og køre i studentervogn, skal have en god tur, og de - og deres forældre - skal kunne stole på, at sikkerheden er i orden og at chaufførerne og vognmændene har orden i deres papirer, siger fungerende politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi. 


- Ved informationsmødet i slutningen af april fik vi mange tilkendegivelser fra vognmændene om, at de gerne ser, at vi afholder et informationsmøde hvert år, og det ser ud til at være en rigtig god idé med alle de fejl og mangler, kontrollen viste, siger Henrik Fobian.


Regler for eksamenskørsel:
  • Eksamenskørsel kræver ikke længere politiets tilladelse
  • Alle køretøjet skal være godkendt af en synsvirksomhed senest 1 år før kørslen finder sted
  • Ejeren af køretøjet skal have tegnet forsikring, der dækker personskade på de transporterede passagerer
  • Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. De til en hver tid gældende hastighedsbegrænsninger skal følges
  • Eksamenskørsel må ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej
(Kilde: Færdselsstyrelsen)




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blandt de lette er Medcedes-Bens den tunge
- De tunge varebiler er kørt frem med 110
- Aabenraa Kommune vil ændre ejerstrategi for havnen
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg med 73 procent
- Special-transportør i Sommersted kører ud med ny seks-akslet blokvogn
- Distributør skifter til gas i Tyskland
- Vognmand i Vestjylland har fået fire-akslet påhængsvogn med tip
- EU’s miljøpolitik skal være et forbillede for resten af verden
- Specialist i det tunge tager syv på en gang
- Fragtmand har fået to tvillinger
- Scania kører frem med over 1.000 nyregistrerede lastbiler
- Flere lastbiler og busser bliver vinket ind til vejsidesyn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst