Søfolk i Aalborg får forbedret velfærden
Mandag 24. juni 2019 kl: 12:04
Af: RedaktionenEn donation på 200.000 kroner fra Hedegaard Agro og Aalborg Havn til velfærdsorganisationen Seaman Aalborg skal forbedre velfærden for de søfolk, der anløber Aalborg Havn. Pengene skal blandt andet gå til indkøb af cykler, udflugter samt gratis data i de kommende tre år
- Det betyder utrolig meget, at vi med uddelingen har mulighed for at videreudvikle på velfærdsydelserne for sømændene. Det har længe været et ønske at kunne give dem endnu bedre forhold, når de er i Aalborg, og nu får vi blandt andet mulighed for at aktivere dem fysisk, når de er i havn, lyder det fra Bo Kikkenborg, der er hoteldirektør på Kompas Hotel Aalborg og leder hos Seaman Aalborg.
Donationen skal blandt andet gå til indkøb af cykler, som skal gøre det nemmere for sømændene at transportere sig rundt i Aalborg og Nørresundby. Derudover skal der være mulighed for at tage på forskellige udflugter, når sømændene gør ophold på land. Sidst, men ikke mindst, ønsker Seaman Aalborg at lette sømændenes kontakt med familie og venner via gratis data til sømændene i tre år.
Bag uddelingen står administrerende direktør i Hedegaard Agro, Søren Rathcke, og administrerende direktør hos Aalborg Havn, Claus Holstein.
- Seaman Aalborg gør et enormt stykke arbejde for sømændene, og vi er rigtig glade for, at vi har mulighed for at bidrage til udviklingen af velfærdsarbejdet til gavn for sømændene på land, siger Søren Rathcke, der suppleres af Claus Holstein:
- Det er helt afgørende, at sømændene bliver taget godt imod og har gode forhold, når de besøger vores by. Efter ofte lang tid til søs er der behov for adspredelse under gode forhold, og derfor er det et meget prisværdigt arbejde, som Seaman Aalborg udfører.
Tusindvis af søfolk tager hvert år et afbræk på land i Aalborg efter en længere periode på havet. Omkring 800 af sømændene bliver kørt fra Aalborg Havn til Kompas Hotel Aalborg (tidligere Sømandshjemmet), hvor de bliver tilbudt forskellige services og forplejning.
Seaman Aalborg blev stiftet i 2013 gennem et samarbejde mellem Kompas Hotel Aalborg, Aalborg Havn og Handelsflådens Velfærdsråd. Donationen fra Hedegaard Agro og Aalborg Havn kommer fra en pulje af midler, der blev etableret i forbindelse med Projekt MurMal i Nørresundby.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Svensk rederi-koncern vil udvide uden for Europa
- Rederi og havne arbejder på landstrøm til containerskibe
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |