Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dækimportørerne får ny formand

Tirsdag 9. april 2019 kl: 10:04
Af: Redaktionen

Jannick Ditlevsen, 47 år og salgschef for dækfirmaet Apollo Vredesteins danske aktiviteter, er valgt til ny formand for Dækimportørforeningen. Han blev valgt på foreningens årlige generalforsamling forleden, hvor han afløste den hidtidige formand Kenneth Saust, 59 år og administrerende direktør for Yokohama Danmark as

Dækimportørerne får ny formand
Jannick Ditlevsen (tv) og Kenneth Saust, Dækimportørforeningen.
Da Kenneth Saust blev formand i 2005, var det kun 70 procent af de danske bilister, der kørte på sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren. Et intenst og vedvarende informationsarbejde fra Dækimportørforeningen har hævet det tal til i dag, 14 år senere, at være 90 procent til trods for, at der ikke i Danmark er lovkrav om at benytte vinterdæk i vinterligt føre, hvilket er tilfældet i nabolandene Sverige og Tyskland.


- Det siger noget om de danske bilisters ansvarlighed, og det er en udvikling, jeg er meget tilfreds med. Dermed kan jeg med god samvittighed give posten som formand videre, siger Kenneth Saust.


Dækimportørforeningens nye formand har en lang karriere indenfor salg og marketing. Før han kom til Apollo Vredestein har han arbejdet for flere andre dækimportører samt i store selskaber udenfor dækbranchen. 


- Jeg vil fortsætte det gode arbejde, som er blevet udført, for at sikre lovgivning på dækområdet, og jeg vil gerne styrke det gode samarbejde mellem leverandører, foreninger, forhandlere og forbrugere i en meget dynamisk branche, siger Jannick Ditlevsen om sine opgaver for dækimportørerne. 


Han er valgt som formand for en to-årig periode efter foreningens nye rotationsprincip for formandsposten. 


Dirigentklokken på billedet er fra foreningens stiftelse i 1923 og bærer navnene på alle formænd gennem snart 100 år. (foto: Michael Eisenberg).


Om Dækimportørforeningen: 
Dækimportørforeningen består af de førende fabriksejede importører af dæk til det danske marked. Det er Apollo Vredestein, Bridgestone, Continental, Goodyear Dunlop, Michelin, Pirelli og Yokohama. 








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst