Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lars Vester Pedersen forlader Falck’s ledelse

Onsdag 13. marts 2019 kl: 12:19
Af: Redaktionen

Lars Vester Pedersen forlader sin stilling som Executive Vice President for Falck Assistance i Norden og medlem af Falcks globale ledelse for at gå på pension med årets udgang

Lars Vester Pedersen begyndte i Falck som redder i 1979 og har haft ledende roller i over 30 år. Senest har Lars Vester Pedersen stået i spidsen for Falck Assistances turnaround, der har genskabt virksomhedens profitabilitet og lagt kursen for virksomhedens udvikling ind i en digital fremtid.


Falck’s administrerende direktør Jakob Riis overtager rollen som ansvarlig for Falck Assistance, indtil der er udpeget en ny EVP. Lars Vester Pedersen støtter Jakob Riis i den daglige ledelse i Falck Assistance.


- Jeg vil gerne takke Lars Vester Pedersen for hans store indsats for Falck igennem 40 år. Jeg har nydt at arbejde sammen med ham og er taknemmelig for hans store bidrag og evne til at skabe det hold, som leder Falck Assistance igennem en imponerende transformation. Lars Vester Pedersen bærer Falck i hjertet og er på den måde en stor inspiration, siger Jakob Riis.


Inden Lars Vester Pedersen tiltrådte i Falck Assistance var han redningsdirektør i Falck’s danske ambulanceforretning. Lars Vester Pedersen har valgt at forlade sine ledelsespositioner nu, fordi Konkurrencerådets nylige afgørelse kan sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren tilbage i 2014-15.


- Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden, siger Jakob Riis.


Lars Vester Pedersen peger på, at han havde 40 års-jubilæum 1. marts. I den forbindelse besluttede han at gå på pension med årets udgang. 


- Jeg har valgt at trække mig fra mine ledelsesposter allerede nu, fordi jeg ikke vil risikere, at min person kan skygge for de resultater, vi dagligt skaber. Det fortjener hverken Falck eller de reddere, brand eller assistancemedarbejdere i Falck Assistance, som hver dag udfører en kæmpe indsats, siger Lars Vester Pedersen.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst