Post-koncern åbner 500 nye udleveringssteder
Onsdag 30. januar 2019 kl: 08:45
Af: Redaktionen
Den svensk-danske postkoncern, PostNord, styrker sit netværket i hele Danmark ved at åbne nye 500 udleveringssteder. De første vil åbne i februar, og så vil de øvrige komme i løbet af de følgende 10 måneder
Når Postnord har åbnet de nye udleveringssteder vil koncernen være den pakkedistributør i Danmark, der flest udleveringssteder i Danmark.
- Vi styrker vores netværk i hele landet, og gør det endnu lettere for danskerne at hente deres pakker. I øjeblikket står vi midt i en hård kamp om pakkerne fra nethandlen, og den skal vi blandt andet vinde på at have Danmarks bedste og mest tilgængelige udleveringsnetværk, siger Peter Kjær Jensen, der er administrerende direktør i PostNord Danmark.
De første nye pakkeudleveringer åbner i februar og resten åbner løbende henover året, så alle 500 forventes klar inden Black Friday i november. Når de er på plads, vil man kunne hente sine PostNord-pakker 2.000 steder rundt om i Danmark. Det er flere steder end nogensinde før i virksomhedens næsten 400-årige historie.
- Danskerne efterspørger valgfrihed og fleksibilitet, når de skal have leveret deres pakker, og vi ser en tendens til, at flere og flere vælger at få pakkerne leveret direkte på et udleveringssted. Med Danmarks største netværk af udleveringssteder bliver vi samtidig en endnu mere attraktiv distributør for endnu flere netbutikker i ind- og udland, siger Peter Kjær Jensen.
De 500 nye udleveringssteder udgør et nyt koncept, PostNord Collect Shops, hvorfra man kan hente sine pakker samt sende pakker, der er frankeret på forhånd. De nye Collect Shops skal fungere som et stærkt supplement til de tilbud, som PostNord allerede i dag tilbyder kunderne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
- Tre tre-akslede tip-kærrer er sendt til Demstrup
- Flere køretøjer får solceller på taget
- Chauffør kørte med krogen oppe og ramte en bro
- Distributør af kommunal post risikere at blive opsagt af Odense Kommune
- Chauffør fik sin trækker koblet fra brændende sættevogn
- Leder af transportfirma i Litauen underbetalte op mod 200 lastbilchauffører
- Politiet kontrollerede tunge køretøjer på Bornholm
- Sydtysk transportvirksomhed lejede udenlandske chauffører uden tilladelse
- Opgraderet ladeinfrastruktur øger effektivitet og begrænser afhængighed
- Transportkoncern kom op på 151 el-lastbiler, da to nye blev taget i brug
- Østrigsk virksomhed er begyndt at samle el-lastbiler for kinesisk selskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



