Grøn transport er i fokus på forårets transpormesse
Onsdag 12. december 2018 kl: 19:21
Af: RedaktionenMCH Messecenter Herning sætter fokus på omstillingen til bæredygtige drivmidler, når kommuner, politikere og private virksomheder inviteres til konferencen Grøn Transport 2019, der finder sted under transportmessen i Herning i dagene 21.-23. marts 2019
Baggrunden for konferencen er, at bæredygtige energiteknologier og køretøjsløsninger udvikler sig i et hektisk tempo over hele verden. Både folketingets politikere, kommuner, private transportører og energiselskaber står over for en række udfordringer, når de skal beslutte, hvordan de skal investere i såvel køretøjer som energiinfrastruktur.
- Vi vil gerne være med til at give den offentlige og den private sektor et overblik over både aktuelle muligheder, og hvad fremtiden byder på inden for grøn transport. Det gør vi ved at organisere en konference med stærke profiler og et udstillingsområde for de bedste grønne løsninger, siger projektleder i MCH Messecenter Herning, Nikolaj Jørgensen.
Ambitionen er at skabe et event, som ikke er set tilsvarende i Danmark.
- Vi samarbejder med webplatformen Nofoss.dk, der har både markedsviden og netværk til at udvikle et stærkt koncept for grøn transport ved vores messe, forklarer Nikolaj Jørgensen.
Kamp om pladsen
Det er en stor udfordring for markedet, at flere forskellige energiformer kæmper om pladsen som fremtidens løsning for den tunge del af transporten.
Det er en stor udfordring for markedet, at flere forskellige energiformer kæmper om pladsen som fremtidens løsning for den tunge del af transporten.
- I øjeblikket er både biogas, el, brint, biobrændstoffer og nogle syntetiske brændstoffer i spil som fremtidens grønne løsninger for både busser, lastbiler og varebiler. Det gør det ekstra svært at træffe investeringsbeslutninger, som rækker ind i en fremtid, hvor der måske kommer et udskilningsløb blandt energiformerne, siger Poul Erik Pedersen, direktør og medindehaver af Nofoss.dk.
Grøn Transport 2019 byder derfor på debatter og indlæg, som giver transportmessens gæster ny viden om den politiske situation, økonomi, grøn energi til transport, tank- og ladeløsninger samt køretøjer. Ved konferencen præsenteres desuden brugererfaringer fra både kommuner, busoperatører, vognmænd og teknologileverandører.
- Der er i øjeblikket meget religion i, om man tror på enten den ene eller den anden energiform. Vores ambition er at nedbryde grænserne og vise både politikere og de øvrige aktører en samlet pakke af grønne køretøjer, grøn energi og teknologi. Jeg forventer, at det kommer til at give en helt ny dynamik i markedet, påpeger Poul Erik Pedersen.
Grøn Transport 2019 er en del af Transport 2019. Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.
Transport 2019 finder sted i MCH Messecenter Herning 21.-23. marts 2019.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Nyregistreringerne er gået frem med 12,5 procent
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Alle typer trafik på Øresundsbron kørte frem
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning
- Vejtransportorganisation opfordrer til modstand mod EU-planer om krav om el-lastbiler
- Rumænsk lastbilchauffør var påvirket af alkohol og stoffer
- Fredag 24. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



