Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale

Torsdag 1. oktober 2026 kl: 15:20
Af: Redaktionen

Et bredt flertal af Folketingets partier vedtog torsdag et lovforslag, der skal danne grundlag for en indgået aftale om en akutplanen for elnettet. Alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu. Aftalen indeholder en opprioritering af transportsektoren med hensyn til elektrificering. Hos vognmandsorganisationen DTL ser ingen grund til at tvivle på den politiske intention med at prioritere transportsektoren

- For os er det afgørende, at den politiske aftale bliver administreret efter dens klare intention. I akutplanen er transport placeret i kategori 1, mens øvrig elektrificering ligger i kategori 2, og der er fastsat en grænse på 3 MW mellem de to. Derfor kan der heller ikke være tvivl om, hvordan aftalen skal forstås, siger DTL's administrerende direktør Erik Østergaard.


Hos DTL fremhæver man, at transport specifikt er nævnt i kategori 1 i akutplanen, mens øvrig elektrificering er placeret i kategori 2. Der er samtidig fastlagt en grænse på 3 MW mellem de to kategorier.


- Formålet er at sikre fremdrift i elektrificeringen af den tunge transport og den nødvendige ladeinfrastruktur. Den bør respekteres og følges i praksis, siger Erik Østergaard.


Transportens omstilling forudsætter adgang til elnettet
Erik Østergaard peger på, at transportbranchen lige nu investerer massivt i nulemissionslastbiler. Udrulningen afhænger derfor af rettidig adgang til elnettet. Usikkerhed om prioriteringen kan derfor forsinke investeringer og den grønne omstilling.


- SVM regeringens beslutning om at indføre en markant stigning i lastbilernes vejbenyttelse i form af kilometerafgiften 1. januar 2025, blev begrundet med at skabe et incitament til grøn omstilling da el-lastbiler rabatteret kraftigt på kilometerafgiften. Men det forudsætter i sagens natur at der er adgang til og kapacitet i elnettet, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Så hvis Danmark skal nå sine klimaambitioner på transportområdet, kræver det både køretøjer og den nødvendige infrastruktur. Derfor er det vigtigt, at transport fortsat behandles som den prioriterede kategori, som aftalen lægger op til.


Efter planen træder loven i kraft 12. oktober. Når lov og bekendtgørelser er trådt i kraft, kan Energinet og netvirksomhederne administrere efter de nye regler, når der næste gang i efteråret skal fordeles kapacitet i elnettet.


Interesserede kan læse mere her:



Interesserede kan se aftale mellem SSFMR-Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten og Alternativet om akutplan for elnettet her:

Interesserede kan se det vedtagne lovforslag her:



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke
- Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Tage på stationer skal bruges til el-produktion
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Solceller på taget betyder mindre CO2-udledning fra diesellastbiler
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst