430 meter kaj i Aarhus bliver gjort færdig
Mandag 26. maj 2025 kl: 13:11
Af: Redaktionen
Aarhus Havn har indgået en aftale med MT Højgaard Danmark om, at entreprenørselskabet skal gøre en kaj på havnens Omniterminal færdig, så en del af terminalen kan bruges til containerhåndtering
Kort efter sommerferien begynder arbejdet med at anlægge ny kaj på Omniterminalen i Aarhus. Arbejdet er det første store synligt skridt på vejen mod at gøre en del af terminalen klar til at håndtere containere. Arealerne er lejet ud til det globale containerrederi MSC og selskabets terminaloperatør, Terminal Investment Limited, som ønsker at etablere en containerterminal i Aarhus.
- Vi har mødt stor interesse fra forskellige entreprenører, og vi glæder os over, at vi nu kan indgå en aftale med MT Højgaard Danmark om at færdiggøre kajen på Omniterminalen. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt skridt på vejen mod at etablere endnu et attraktivt terminalområde på havnen. Og med planerne om en ny containerterminal vil det skabe flere muligheder for dansk erhvervsliv og ikke mindst styrke forsyningssikkerheden, som vil være til gavn for både Aarhus og hele Danmark, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør for Aarhus Havn.
Tidligere i år gav Trafikstyrelsen tilladelse til at bygge kajen. Efterfølgende har projektet været i udbud, hvor valget er faldet på MT Højgaard Danmark, som nu har hovedentreprisen på den 430 meter lange kaj med en vanddybde på 14 meter.
- Vi er glade for at have vundet opgaven for Aarhus Havn, der skal sikre endnu et attraktivt terminalområde. Det bliver vores dygtige vandbyggere, der skal stå for at udføre arbejdet, og deres kompetencer står godt til opgaven. Vi glæder os til at komme i gang, og fortsætte vores gode samarbejde med Aarhus Havn, som vi kender fra tidligere projekter, siger Carsten Lund, der er administrerende direktør i MT Højgaard Danmark.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Færgepassagererne til og fra Bornholm bliver stadig mere tilfredse - andre færgeruter når knap så højt
- Rederi har sunget sin Kattegat-sang for sidste gang
- 430 meter kaj i Aarhus bliver gjort færdig
- Maritim sikkerhed skal være en global prioritet
- As Maritime Security Threats Grow More Complex, Enhanced Coordination, Stronger Maritime Governance are Essential
- Svensk kapitalfond vil sælge rederi-koncern
- Danske rederier bevarer roen trods turbulens på verdensmarkederne
- Erhvervsministeren har lagt sine prioriteter for Danmarks EU-formandskabet frem
- Rederiorganisation får ny mand i bestyrelsen
- Færge blev blæst ud af kurs - og ind på en sandbanke
- Servicevirksomhed i Skagen har ansat ny direktør
- Færgehavn skifter ejer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |