Batteritog på Nærumbanen er kørt ud på et beslutningsmæssigt ventespor
Tirsdag 21. november 2023 kl: 20:46
Af: RedaktionenTogene på den otte kilometer lage Nærum-bane mellem Nærum Station og Jægersborg var udset til at skulle lægge skinner til batteri-elektriske tog. Men projektet er nu kørt ind på et sidespor, da det ville blive dyrere og mere omfattende at skifte de nuværende dieseltog ud med batterielektriske, end først antaget
En af udfordringerne var, at perronerne langs banen skulle bygges om for at passe til de batteri-elektriske tog.
Region Hovedstaden's administration på grund af udfordringerne og det begrænsede udbud af batteritog bedt Lokaltog A/S om at beregne en samlet økonomi for toganskaffelsen, der også omfatter følgeinvesteringer i infrastrukturen.
Administrationen har meddelt Lokaltog A/S, at en toganskaffelse, der medfører betydelige meromkostninger i tilpasning af infrastrukturen, vil kræve en fornyet politisk godkendelse.
Batteritogene er på dagsordenen for mødet i Udvalget for trafik og regional udvikling torsdag 23. november. Det fremgår af dagsordenen for mødet, at Lokaltog A/S fortsat er i gang med at beregne en samlet økonomi - en businesscase - for Nærumbanen, og undersøger samtidig mulighederne for en mere traditionel løsning med køreledninger til el-tog frem for batteritog. Lokaltog A/S oplyser, at en sådan businesscase kan leveres midt i 2024 samt at nye tog tidligst vil kunne tages i brug fra 2029.
Lokaltog A/S vurderer, at markedet for batteritog løbende modnes, og dermed vil kunne tilbyde et bredere udvalg af batteritog passende til Nærumbanen jo længere tid et udbud udskydes. Lokaltog A/S har derfor undersøgt muligheden for at levetidsforlænge de eksisterende tog og konkluderer, at det vil være muligt i en kortere årrække. Levetidsforlængelsen omfatter renovering af motorer, gearkasser samt udskiftning af eksempelvis gulve og drivaksler. Renoveringerne er udelukkende af teknisk og driftsrelateret karakter. Passagererne vil derfor ikke opleve væsentlige ændringer. En levetidsforlængelse og deraf følgende udskydelse af udbuddet vil dog medføre en senere omstilling til emissionsfri drift.
Når Lokaltog A/S medio 2024 har udarbejdet den samlede businesscase, vil regionsrådet få forelagt en beslutningssag om at sætte gang i udbuddet af nye tog ti Nærumbanen - herunder en beslutning om en eventuel levetidsforlængelse.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fredag 18. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 33-årig mand er blevet dømt for voldtægt i regionaltog
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder
- Flere el-busser kommer ud at køre på Sjælland
- Flypassagerers rettigheder er i fare for forringelse
- De første batteritog må køre på danske skinner
- Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger
- Uddannelsesorganisation åbner for chaufføruddannelse til bus i Rødekro
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |