Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tunnelbyggeri bruger genbrugsvand - og regnvand

Mandag 28. august 2023 kl: 10:47
Af: Redaktionen

Tunnelbyggeri bruger genbrugsvand - og regnvand
Tunnelfabrikkens renseanlæg kan rense 36 kubikmeter vand i timen. Renseanlæggets opsamlingstank med renset vand har en kapacitet på 750 kubikmeter. Regnvandsbassinerne har en kapacitet på 8.000.

Som det første anlægsprojekt i Danmark sikrer et renseanlæg på tunnelfabrikken i Rødbyhavn, at al vand efter støbningen af elementer til Femern Bælt-tunnelen bliver genbrugt som vaskevand til blandt andet støbeforme. Når alle støbelinier er i drift, vil der være behov for mere vaskevand, end der kan indhentes alene ved genbrug. Derfor indgår opsamlet regnvandet fra de store tage på tunnelfabrikken også i produktionen

Der skal bruges vand til at støbe de store tunnelelementer til den 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Både til selve betonen, men også til at rense støbeformene med, så de kan blive gjort klar til den næste støbning. 


For at spare mest muligt på vandforbruget har tunnelkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, som de første i Danmark indrettet et stort vandrensningsanlæg på tunnelfabrikken i Rødbyhavn. 


- Vi genbruger 100 pprocent af vandet fra rengøringen efter støbningen. Vi opsamler det hver gang, og genbruger det flere gange som vaskevand til støbeforme, gulve, lastbiler og dumpere. Det bliver også brugt til at holde de støbte betonsegmenter fugtige, mens de hærder, siger Anders Wede, der er Construction Manager i Femern A/S. 


Rensningsanlægget opsamler al vandet fra afvaskningen af støbeformene og pumperør efter endt støbning og filtrerer cementrester og andre materialer fra. Derpå sendes vandet retur i systemet, så det kan genbruges som vaskevand til støbeformene og andet materiel. 


Det løber op i betydelige mængder af sparet vand, som entreprenøren ellers skulle hente fra vandværket og derefter udlede til det lokale rensningsanlæg efter endt brug. 


Støbningen af tunnelelementer er netop gået i gang på den første af i alt seks produktionslinier på tunnelfabrikken. Når alle linier er i drift, vil der være behov for mere vaskevand, end der kan indhentes alene ved genbrug. Derfor opsamles også regnvandet fra de store tage på tunnelfabrikken i bassiner. 
Efter en tur gennem rensningsanlægget, hvor vandet blandes op med vaskevand, kan regnvandet bruges i produktionen efter behov. 


- Vi har mulighed for at få vand fra det lokale vandværk, når det er nødvendigt. Men det er vores og entreprenørens mål, at vi holder det på et absolut minimum. Derfor genbruger vi vaskevandet igen og igen, og så supplerer vi med regnvand, siger Anders Wede. 


Om Femern Bælt-tunnelen:
  • Femern-forbindelsen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn
  • Støbningen af tunnelens i alt 89 tunnelelementer gik i gang i juli. Femern Bælt-tunnelen er designet til en levetid på minimum 120 år
  • Femern A/S har til opgave at planlægge, bygge og drive den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt
  • Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, som har erfaring fra opførelsen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund


Tagene på tunnelfabrikkens bygninger indgår som opsamlingssted for regnvand, der bliver brugt i produktionen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Amerikansk flyselskab har oprettet direkt rute mellem København og Philadelphia
- Nye EU-initiativer skal gøre det lettere og mere bæredygtigt at rejse med tog
- Signalfejl blokerer togtrafikken mellem Vendsyssel og det øvrige Jylland
- Udvidelse af Aarhus Havn sat på pause - Hvad betyder det for byen
- Danmark modtager 1,478 milliarder kroner i EU-støtte til danske infrastrukturprojekter
- Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
- Forligspartier sætter analyse af ny Lillebæltsforbindelse på pause
- Transportministre snakkede om nattogsforbindelse
- Fransk togoperatør åbner ny jernbaneforbindelse mellem Polen og Spanien
- Overhalingsspor ved Kalvebod indgår i ny aftale om EU-støtte

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst