Biludstyr og reservedele kommer under samme hat
Tirsdag 6. december 2022 kl: 13:09
Af: RedaktionenAvant Denmark - Biludstyr.dk, der tilbyder et stort sortiment inden for udstyr til biler, har solgt en ejerandel på 70 procent til FTZ Autodele & Værktøj A/S, der er datterselskab i den svenske Meko-komcern. FTZ investerer dermed i et nyt forretningsområde, biludstyr
Opkøbet vil være et tæt samarbejde mellem de to grossister, hvor Avant Denmark kører videre som selvstændig virksomhed i samme konstellation og med nuværende direktør og medejer, Brian Thaysen, ved roret. Virksomheden vil fortsat levere sit sortiment til sine eksisterende kunder.
- I FTZ kigger vi hele tiden ind i nye løsninger, der styrker forretningen og vores position på markedet. Investeringen i Avant Denmark lever i den grad op til det, da Avant Denmark er en professionel forretning, der leverer højkvalitets biludstyr til sine kunder, siger Sven Kristensen, der er seniorrådgiver og bestyrelsesmedlem i FTZ og MEKO-koncernen.
- Opkøbet er vigtigt, fordi det styrker vores fælles formåen og ikke mindst kompetencerne på et i forvejen komplekst marked. Og netop opkøb er en naturlig del af vores strategi, tilføjer han.
Hos Avant Denmark fremhæver Brian Thaysen, at selskabet hele tiden er opsøgende i forhold til, hvad der rør sig i markedet, så selskabet kan tilbyde kunder de bedste produkter til den bedste pris.
- Med opkøbet sikres fremtidig udvikling på områderne Avant shop-in-shop, Drop shipping, udlejnings-app, lagerhotel for vores kunder og andre spændende fremtidige tiltag. Det vil sige, at vores kunder kan forvente den samme høje kvalitet i vores produkter og den service & levering samt ihærdighed, de kender os for, siger Brian Thaysen.
Mens Avant Denmark kører videre med forretningen og de ansatte som hidtil, træder Sven Kristensen ind som formand i bestyrelsen - netop med det formål at sikre den fremtidige udvikling.
Om FTZ Autodele & Værktøj A/S:
- Danmarks største partner og leverandør til den professionelle autobranche
- Leverer reservedele, værktøj, dæk og forbrugsvarer til de professionelle værksteder
- 50 afdelinger fordelt i Danmark, Færøerne og Grønland
- Beskæftiger knap 1.200 medarbejdere. 370 varebiler distribuerer varer op til ti gange dagligt, fem dage om ugen i hele Danmark
- Årlig omsætning på 2,5 milliarder kroner
- FTZ Akademi tilbyder efteruddannelse og kursusforløb inden for teknik og værkstedsdrift til værksteder
- FTZ står bag landsdækkende værkstedskæder: AutoMester, AutoMester E+, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner, DriveClever, 100% Autotjek, nosign, CarNetwork, Karosseri og Skadecenter, Bosch Car Service (i samarbejde med Bosch Danmark)
Om Avant Denmark - biludstyr.dk:
- Totalleverandør af biludstyr og relaterede produkter
- Over 50.000 varenumre i sortimentet
- Eksklusiv distributør af en lang række anerkendte brands
- Dag til dag levering til kunder over hele Danmark
- Egen produktion af måtter til bil, båd, camping og maskiner med mere
- Højkvalitetsprodukter med tre års garanti
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Flere bruger digitale billetløsninger
- Kundetilfredshed ligger stabilt på skinnerne
- Investeringer fortsætter ad det rigtige spor
- Januar-kampagne solgte mange orange togbilletter
- Overskud på 225 millioner kroner kørte hjem på skinner
- Bilister i skoven blev taget i politikontrol
- Togoperatør vinder pris for social ansvarlighed
- Ambassadør klipper snoren til ny Tyrkiet-rute fra lufthavn tæt på Aarhus
- 10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport er ændret
- Lufthavn på Djursland forhandler med en ny international investor
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |