Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Formodet pirat kendt skyldig - slipper for straf

Mandag 28. november 2022 kl: 22:01
Af: Redaktionen

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) har mandag fået en nigeriansk mand kendt skyldig i - sammen med andre - at have forvoldt fare for danske soldater i Guineabugten 24. november sidste år

Dommen er afsagt af Københavns Byret, som fandt det bevist, at den nigerianske mand gjorde sig skyldig i at have forvoldt nærliggende fare for danske soldaters liv og førlighed, da han i forening eller efter fælles forståelse med flere andre personer var ombord i en båd, hvorfra en af personerne affyrede skud fra et automatgevær mod de danske udsendte.
 

Skyderiet skete mod fregatten Esbern Snare's helikopter onsdag 24. november 2021 i internationalt farvand i Guineabugten. Den nu dømte mand blev tilbageholdt og varetægtsfængslet in absentia ombord på fregatten Esbern Snare. Manden blev på fregatten behandlet for skader og blev efterfølgende indlagt på et hospital i Ghana. Torsdag 6. januar i år blev han transporteret til Danmark med henblik på strafforfølgning.
 

Tre øvrige formodede pirater, der var ombord i samme båd som den nu dømte mand, blev tilbageholdt i forbindelse med episoden i Guineabugten. De fik efter pålæg fra den daværende justitsminister et tiltalefrafald 5. januar 2022 og blev derefter løsladt i nærområdet.
 

Ved domsafsigelsen lod Københavns Byret straffen bortfalde for den skyldige nigerianske mand med henvisning til sagens omstændigheder. 
 

Om NSK - National enhed for Særlig Kriminalitet:
  • NSK blev etableret 1. januar 2022. NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet
  • Etableringen af den nye enhed betyder, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her
  • Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet
  • Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3)




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst