Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Lufthavn havde 151.085 rejsende - 94,9 procent færre end for et år siden

Mandag 13. juli 2020 kl: 15:07
Share  


Af: Redaktionen

Københavns Lufthavn registrerede i juni 151.085 rejsende igennem terminalerne. Det er et fald på 94,9 procent i forhold til juni sidste år. Ledelsen i Københavns Lufthavn forventer omkring 1,5 millioner færre udenlandske gæster til Danmark i denne sommer som følge af corona-situationen

Juni-tallet ligger godt 110.000 over tallet for maj, der var på 40.118.


Junitallet betyder, at der i gennemsnit blev talt 4.870 passagerer dagligt, hvilket er en mærkbar stigning i forhold til lavpunktet fra 9. april, hvor der var 427 rejsende.
 

Ifølge Københavns Lufthavn er der omkring 83.000 rejsende dagligt og i sommerperioden ofte over 100.000.
 
- Luftfarten er forsat i dyb krise, og det vil vare længe endnu. Men der er heldigvis de første lysglimt at spore: passagerne og flyselskaberne er så småt begyndt at vende tilbage, og de første serveringssteder og den store Tax Free har trukket gitteret op, så der i dag er åbnet omkring 20 af de 146 butikker og serveringssteder vi havde, før Coronaen knock-outede lufthavnen og alle virksomhederne herude, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.


Peter Krogsgaard peger på, at i forhold til de ruter og frekvenser, der er meldt ud fra flyselskaberne, vil antallet af destinationer vokse til 85. Sidste år var der ruteflyvning til 167 destinationer.


Der er dog langt færre ruteflyvninger til de enkelte destinationer, så andelen af flysæder til salg forventes at lande på knap 28 procent i forhold til juli sidste år.


Tryg rejse i en Corona tid
Københavns Lufthavn efterlever de fælles europæiske retningslinjer om mundbind, hygiejne og afstand i lufthavnen. Det Europæiske sikkerhedsagentur for luftfart, EASA, har udvalgt Københavns Lufthavn som en af foreløbig 15 europæiske lufthavne, der skal arbejde med "best practice" for sikre og trygge rejser.

 
- Vi kan se, at de rejsende er dygtige til at efterleve de nye retningslinjer om masker og afstand - og det er vel at mærke retningslinjer, der gælder i alle de lufthavne, man i dag kan flyve til og fra. Det skaber også ekstra tryghed, at rejsen er forudsigelig, siger Peter Krogsgaard.
 

Der er en generel undtagelse for at bære mundbind i terminalerne, når man sidder ned for at spise eller drikke. På grund af coronaen serverer de fleste flyselskaber i dag ikke mad ombord. 


Udenfor Terminal 3 i et telt på Lufthavnstorvet har Region Hovedstaden et Corona testcenter. Der er ingen tidsbestilling, det er gratis, og podningen tager cirka fem minutter. Danske borgere kan få podesvar på sundhed.dk inden for 1-2 døgn, mens udenlandske borgere bliver kontaktet, hvis der er tale om et positivt testsvar.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Toldstyrelsen har fået ny handelsdirektør
- Alsisk flyselskab letter igen midt i august
- Dansk flyselskab er gået konkurs
- Lufthavn havde 151.085 rejsende - 94,9 procent færre end for et år siden
- Passagertallet faldt med 86 procent
- 87,8 procent færre valgte at flyve
- Lufthavn forventer et sommerfald på mellem 85 og 95 procent
- Politisk flertal har aftalt en genstart af luftfarten
- Østjylland og Sydnorge får syv-dages sommerrute
- Gratis vejrdata skal blæse samfundet mod mere bæredigtighed
- Flere byer får flyforbindelser tilbage
- Skatteforvaltningen indgår kontrakt om nyt system til import og toldangivelser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst