Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt radar-system i Aalborg Lufthavn holder øje med fuglene

Mandag 9. september 2019 kl: 11:30
Share  


Af: Redaktionen

Aalborg Lufthavn har installeret et nyt fugleradar-system til overvågning af fugleaktiviteten over lufthavnen. Aalborg Lufthavn gør systemet fuldt tilgængeligt for piloter og Air Transport Wing Aalborgs mågejægertjeneste

De seneste år har Aalborg Lufthavn ydet en dedikeret indsats for at nedbringe tilfælde af ’birdstrikes’ - noget der heldigvis forekommer sjældent. Det har resulteret i et nyt fugleradar-system, der ikke kun sikrer fuld overvågning af området, men også er fuldt tilgængeligt for blandt andre piloterne i cockpittet.


- Med det nye fugleradar-system ved vi i en radius af 7,4 kilometer, om der er fugle i luftrummet omkring Aalborg Lufthavn. Radar-detektioner er tilgængelig for de piloter og flyselskaber, der anvender lufthavnen, samt mågejægertjenesten, der kan følge fugleaktiviteten på deres tablets og herefter bortskræmme fuglene, hvis det bliver nødvendigt. Aalborg Lufthavn menes at være den eneste lufthavn i verden, der direkte deler informationer om fugleaktivitet med piloterne, sådan at de kan tage højde for fugleaktivitet i deres anflyvninger og afgange, siger Safety Manager i Aalborg Lufthavn Bjørn Simonsen.
 

Vigtig information lige ved hånden
Fugleradar-systemet er installeret i samarbejde med den danske teknologivirksomhed AscendXYZ og udviklet under European Space Agencys (ESA) Business Application Program. Radarinformationen vises gennem en applikation, der er tilgængelig på både tv-skærme og tablets. Det højner sikkerheden i lufthavnen, da både piloter og mågejægertjenesten på farten har fuldt overblik i realtid over fuglekoncentrationen omkring lufthavnen.
 

European Space Agency (ESA) kommer på besøg i Aalborg Lufthavn tirsdag i denne uge for at lave en on-site test af radarsystemet og se det i brug.
 

- Problemer med fugle i Aalborg Lufthavn er en sjældenhed, men sikkerhed kan ikke gradbøjes. Vi ser derfor frem til at tage imod ESA i lufthavnen for at vise, hvordan systemet bruges i praksis, og hvordan det giver lufthavnens trafikkontor, kontroltårnet, piloterne og mågejægerne vigtig førstehåndsviden om fugleaktiviteten i Aalborg Lufthavn, så de har de bedste forudsætninger i deres arbejde, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.  





Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norskejet svensk flyselskab åbner ruter mellem Østjylland og Sverige
- Djursland er blevet forbundet med Bayern
- Passagertallet hos Limfjordslufthavn nærmer sig 50 procent af 2019-niveauet
- Norsk lavprisflyselskab ansætter 200 i Danmark
- S-Regeringen har forhandlet en infrastrukturplan på plads
- Forbud mod at lande med passagerer uden negativ COVID-19-test bliver lempet
- Norsk flyselskab fyrer sin direktør - og ansætter en ny
- Transport-koncern mere end fordobler sin indtjening
- Shipping-koncern oplever stigende efterspørgsel efter luftfragt af fødevarer
- Tysk transportkoncern sætter rekord i sit nordiske datterselskab
- Tolderne finder færre ulovlige våben
- Lufthavn på Djursland ser frem til flere flyruter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst