Politiet konstaterede 4.000 forseelser ved skoleveje
Tirsdag 14. januar 2020 kl: 15:02
Af: RedaktionenI uge to - den første hele uge i 2020 - gennemførte politiet landet over målrettede kontroller af trafikanters adfærd ved skoleveje. Ved kontrollerne på skolevejene blev der samlet konstateret lidt over 4.000 forseelser
På skolevejene var politiindsatserne primært koncentreret om følgende:
- bilernes hastighed
- om børnene var fastspændt i bilernes i sikkerhedsseler
- om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele
- skolepatruljernes arbejde, og
- forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne
- om børnene/voksne talte i håndholdt mobiltelefon mens de cyklede
- om de anvendte cykellygter, og om cyklerne var i lovlig og forsvarlig stand
Ved kontrollerne på skolevejene blev der samlet i uge 2 konstateret lidt over 4.000 forseelser, heraf:
- 2.694 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne og 628 overtrædelser af den skiltede hastighed
- 44 voksne benyttede ikke sikkerhedssele, og i 36 tilfælde var børnene ikke fastspændt
- 23 benyttede håndholdt mobiltelefon under kørslen
- 85 havde mangelfuld eller forkert lygteføring
Samtidig har politiet kunnet konstatere, at mange bilister stadig ikke respekterer skiltningen, som er opsat ved skolerne. Typisk er der indkørsel forbudt i et given tidspunkt på vejene, som fører direkte op til skolerne, således at skolebørnene kan færdes sikkert, når de skal møde ind på skolerne, og denne skiltning respekterer bilisterne altså ikke.
- Derfor må vi henstille til, at bilisterne anvender lovlige parkeringsarealer, og respekterer skiltningen, når børnene skal sættes af, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
- Vi har også konstateret, at der stadig er cyklister, som kører uden lys i lygtetændingstiden og cykler på fortovet eller modsat kørselsretningen på cykelstien, og så er farten blandt bilisterne stadig for høj på skolevejene, selvom antallet af hastighedsovertrædelser er lavere i år i forhold til samme periode sidste år, siger han videre.
Rigspolitiet fremhæver, at uge 2 ikke kun budt på overtrædelser af færdselsloven. Ugen har også budt på søde og sjove påfund som i Ebeltoft, hvor ”Kys og kør” fungerer rigtig godt for forældre og elever samtidig med, at det giver et smil på læben.
Ved skolevejs-kontrollerne på samme tidspunkt i 2019 registrerede Rigspolitiet lidt over 3900 forseelser, hvor hovedparten var hastighedsovertrædelser.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hvordan sikrer vi god kollektiv mobilitet på landet
- På banen til Sønderborg nåede to det ikke sidste år...
- Kampagne skal få gående, cyklister og bilister til at respektere signaler og bomme
- Trafikselskab mangler flex-biler og begrænser kørslen
- Færger sejlede med flere passagerer
- Region i øst ønsker dialog om gratis transport til børn og unge
- Godt hver tredie bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer
- Letbane vil fremover selv vedligeholde sit materiel
- Busselskab i Horsens - med en fortid i Esbjerg - er gået konkurs
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Beskæftigelsesministeren finder ikke Arbejdstilsynets indsats tilfredsstillende
- Punktligheden lå tydeligt under målet hos DSB
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




