Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION I ANLEDNING AF NY VINDMØLLEPARK:

Havvind er afhængig af skibsfarten

Fredag 23. august 2019 kl: 09:10
Af: Redaktionen

Danmarks største havvindmøllepark ”Horns Rev 3” blev torsdag officielt åbnet af H.K.H. Kronprinsen. Før åbningen spillede specialiserede skibe en afgørende rolle for havvindparken. Og det gælder også, når parken er i drift

Det kræver ikke blot sin sømand, men også sine skibe at installere Danmarks største havvindmøllepark. Det ved de alt om i rederiet Northern Offshore Services, der har haft en vigtig rolle i etableringen af havvindmølleparken Horns Rev 3, som officielt blev åbnet torsdag af H.K.H Kronprinsen.


Rederiet har haft travlt med at fragte de teknikere, der har været med til at opføre de 187 meter høje og 1.500 ton tunge vindmøller, frem og tilbage.


- Det har været et spændende projekt for os, og vi er glade for, at vi har formået at levere en sikker og pålidelig service under til tider udfordrende forhold, siger David Kristensson, der er administrerende direktør i Northern Offshore Services.


- Derudover er vi som et dansk rederi stolte over at have været med til at levere grøn, ren energi til danskerne, tilføjer han.


Kræver mange skibstyper
Over en vindmølleparks levetid bliver der brug for mindst 17 forskellige skibstyper for at holde vingerne kørende. Nogle skibe fragter de store elementer ud på havet, andre sejler vedligeholdsteknikere frem og tilbage, og endelig skal en række skibstyper bruges til at pille havvindmølleparken ned, når den bliver forældet.


Mens det stiller store krav til både mandskab og materiel, er det samtidig et voksende forretningsområde for danske rederier. Der er i dag godt 2.000 søfolk i den maritime offshore sektor, og dertil kommer godt 650 ansatte på rederikontorerne i land.


- Med den stigende interesse for vedvarende energi så er det klart, at der fremover i stigende grad vil blive brug for specialiseret viden og skibe, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er mange af vores medlemmer allerede godt i gang med, og jeg forestiller mig kun, at vi vil se en øget aktivitet, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


- Fremtidens skibsfart er meget mere end at fragte varer fra A til B. At jonglere med møller, der er knap 200 meter høje, i Vesterhavets bølger er ikke bare noget, man lige gør. Heldigvis har vores medlemmer også på dette område både erfaringen og ekspertisen til at levere en service i verdensklasse, fremhæver Anne H. Steffensen.


Fakta:
  • Der arbejder godt 2.000 søfolk i den danske maritime offshore-sektor. Dertil kommer godt 650 ansatte på rederikontorerne i land. 44 danske rederier er i dag, helt eller delvist, beskæftiget med havvind
  • I dag skal der mindst benyttes 17 forskellige skibstyper i en havvindmølleparks levetid. 187 dansk opererede fartøjer er i dag, helt eller delvist, beskæftiget med havvind
  • I slutningen af 2018 var der totalt set installeret 514 havvindmøller i dansk farvand - tilsvarende 1.329 MW
  • Danske offshore-rederier er i dag verdensledende på en række områder - eksempelvis inden for installation, hvor rederier som A2SEA/DEME og Swire Blue Ocean har opstillet en signifikant del af den nuværende kapacitet
  • I Danmark vil etableringen af flere havvindmølleparker ikke kun bidrage til mere vedvarende energi til danskerne. Etableringen af disse nye havvindmøller skaber vækst og mere end 8.000 arbejdspladser frem mod 2030 i nogle af Danmarks vigtigste eksporterhverv
  • Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark har for nyligt igangsat et nyt analysearbejde, som skal kortlægge den lokale job- og værdiskabelse ved udbygningen med havvind i Danmark, herunder den specifikt maritime




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny kaj i Hvidesande stødte mod fortidens anlæg
- Konkurrencemyndigheder har godtkendt dansk rederikoncerns overtagelse af middelhavsrute
- Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
- Den svenskflagede flåde vokser efter flere år med svag udvikling
- Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og Landdistriktsudvalget
- Transportbranchen løfter produktionen
- Vestmole i Hirtshals bliver bygget af Aarhus-virksomhed med selskaber blandt andet i Sverige og Polen
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danmarks største erhvervshavn opjusterer efter første halvår
- Limfjordshavn har bestilt et nyt hybridt landstrøms- og batterisystem
- Kongeskib fra miniland blev solgt for 60.000 kroner
- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst