Pakkedistributør har åbnet sit første depot i Horsens
Tirsdag 2. juli 2019 kl: 17:59
Af: RedaktionenGLS Denmark har taget sit nye depot i Horsens i brug. Dermed er pakkedistributørens netværk i Danmark vokset fra otte til ni depoter. Nybyggeriet til 43 millioner kroner er en del af et større, dansk investeringsprogram
![]() |
- Vores investering på 43 mio. kroner i dette nye, store depot i Østjylland er en vigtig del af vores landsdækkende udvidelse af GLS-netværket i Danmark, siger Karsten Klitmøller, der er General Manager hos GLS Denmark.
- Depotet er med til at sikre optimal sorteringskapacitet og fortsat give vores kunder den bedste kvalitet, også ved yderligere vækst, siger han videre.
Det nye depot i Horsens har en kapacitet på op til 25.000 pakker dagligt, som vil blive leveret ud fra de 3.200 kvadratmeter store depot, hvor 81 porte og en optimal opdeling bidrager til effektive arbejdsprocesser. Depotet er fremtidssikret til yderligere vækst, da der er gode muligheder for udvidelser.
Det nyeste inden for alarm- og sikkerhedsteknik i og omkring bygningerne samt en ekstra adgangskontrol, som alle køretøjer skal passere, er med til at beskytte både pakker og ansatte.
Depotet ligger placeret i industrikvarteret nord for Horsens, hvorfra der er få minutters kørsel til Motorvej E45. Dermed kan Kolding, Odense og Aarhus nås inden for en time.
Gode arbejdsbetingelser for de omkring 100 nyansatte
Det nye depot tilbyder en lang række job med gode arbejdsbetingelser. Medarbejdere, distributionspartnere og chauffører kan glæde sig over ergonomisk afstemt pakkehåndtering, mindre varmetab ved læsning og losning af bilerne, især i de kolde måneder, samt 550 kvadratmeter lyse og moderne kontorfaciliteter.
Program sikrer kvaliteten
GLS Denmark begyndte i 2017 et investeringsprogram for at sikre bæredygtig kapacitet over hele landet til de hurtigt voksende pakkemængder. Udover depotet i Horsens har GLS også bygget et nyt depot i Odense til erstatning for det gamle. København er blevet udvidet to gange og har fået yderligere et depot. Flere depoter er blevet moderniseret og udvidet og yderligere projekter er på tegnebrættet.
Om GLS Denmark og GLS koncernen
GLS Denmark og GLS Express er selskaber af GLS, General Logistics Systems B.V., der har hovedsæde i Amsterdam.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Ny takografteknologi skaber overblik
- Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Tip-trailer med automatisk rullepresenning kan rumme 61,5 kubikmeter i kassen
- Transportkoncern får godkendt sine klimamål
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)



